Nævnet meddelte i juni 2016 opholdstilladelse K til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk azari og ikke-troende fra Nazarabad, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel, fordi han er homoseksuel og fordi han har forladt islam og sig erfave. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han indledte sit første homoseksuelle forhold, da han var 16 år. Forholdet med vennen blev efter to år afsløret på ansøgerens bopæl af ansøgerens mor. Det var i samme forbindelse, at ansøgerens familie fandt ud af, at ansøgeren var homoseksuel. Efter afsløringen fortsatte ansøgeren sin skolegang i en måned, hvor han hver dag blev hentet af sin mor, som ville sikre sig at ansøgeren ikke havde kontakt med vennen. To måneder senere blev ansøgeren smidt ud hjemmefra, hvorefter han rejste til Teheran. Under opholdet i Teheran indledte ansøgeren et forhold til en arbejdskollega, som sluttede efter to år, da kollegaen rejste til Norge. Ansøgeren rejste da tilbage til Nazarabad, hvor hans mor tog ham med på en pilgrimsrejse til Mashad, idet hun håbede på et mirakel, således at ansøgeren kunne blive helbredt for sin homoseksualitet. I 2006 eskalerede problemer mellem ansøgeren og dennes familie, da familien indgav en anmeldelse til politiet, hvor de skrev, at ansøgeren var homoseksuel og dermed psykisk syg. Ansøgeren blev tilbageholdt af politiet i to dage, hvorefter han forsøgte selvmord. Ansøgeren blev løsladt, da hans far trak anmeldelsen tilbage, og ansøgeren skrev under på en erklæring om, at han ville opføre sig ordentlig. Fra 2006 til 2015 havde ansøgeren kun sporadisk kontakt til sin familie. Ansøgeren returnerede til sin families bopæl [en nærmere bestemt dato i foråret 2015] i forbindelse med det islamiske nytår. Efter et par måneder opstod der konflikt på bopælen, hvor ansøgeren blev udsat for vold og trusler fra sin brors side, idet han nægtede at indgå ægteskab med sin kusine. Han blev introduceret til erfave ulume batani i 2007 og han har deltaget i mødet og haft bøger herom. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring og sagens oplysninger til grund, at ansøgeren er homoseksuel og ønsker at leve som sådan. Nævnet finder, at ansøgeren - trods en på visse punkter usikker og divergerende forklaring om konflikterne med sin familie - har forklaret konsistent, troværdigt og sammenhængende om sin seksualitet og om sine erfaringer og overvejelser i den forbindelse. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om Iran, at seksuelle handlinger mellem to af samme køn straffes med piskning eller dødsstraf afhængig af forbrydelsens art og omfang, jf. blandt andet Landinfos temanotat om Iran: Homoseksualitet og homofile i den islamske republik Iran af 7. december 2012. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/37/STR
