iran201636

Nævnet meddelte i juni 2016 opholdstilladelse (K -status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2014. Udlændingestyrelsen meddelte primo 2015 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. En måned senere stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I sommeren 2015 anmodede ansøgeren Flygtningenævnet om at genoptage sagen. I foråret 2016 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren er tidligere shia-muslim af trosretning, men hun har oplyst, at hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter en alvorlig straf, idet hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter sin ægtefælle samt de iranske myndigheder, og at hun vil blive idømt en alvorlig straf, som følge af at ægtefællen har anmeldt hende til myndighederne med beskyldning om utroskab i Iran samt bortførelse af deres fælles barn fra Iran. Hendes ægtefælle i Iran har kontaktet den danske ambassade i Teheran, den iranske ambassade i København, samt de danske myndigheder og anklaget hende for utroskab samt bortførelse af deres barn. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer en alvorlig straf, idet hun i Danmark har haft et forhold til en anden iransk asylansøger, i hvilken anledning hun har fået en abort. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer asylbegrundende forfølgelse i anledning af utroskab, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle efter det oplyste først så sent som i [sommeren] 2015 har kontaktet ambassader og myndigheder, efter at ansøgeren udrejste af Iran i [efteråret] 2013. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det beror på ansøgerens egne ubekræftede formodninger, at hendes ægtefælle i Iran har fået oplysninger om hendes graviditet i Danmark. Flygtningenævnets flertal lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at hendes interesse for kristendommen startede efteråret 2014, hvorefter hun var en engageret kirkegænger i […]kirken i [A] og helt regelmæssigt deltog i undervisning, gudstjenester og andre aktiviteter. Det fremgår af et fremlagt dåbsbevis, at ansøgeren blev døbt den […] 2015 i […]kirken i [A]. Det fremgår af udtalelse af [primo] 2016 fra præst [S] ved [..]kirken i […], at ansøgerens deltagelse i kirkelige aktiviteter fra vinteren 2014/2015 blev mere og mere stabil. Herefter deltog ansøgeren fast i kirkens ugentlige undervisning. Siden dåben i […] 2015 er ansøgeren kommet trofast i kirken sammen med sin søn, og sønnen har været medlem af kirkens børneklub siden sommeren 2014. Endvidere har ansøgeren og hendes søn deltaget i kirkens årlige udflugt til SommerCamp […], hvor hun sammen med 5.000 andre har deltaget i en uges gudstjenester og sociale arrangementer, ligesom hun var frivillig i cafeteriet. Ansøgeren og hendes søn har desuden været aktive på kirkens sommerlejr i […] 2014 samt i juleferien 2015. I [sommeren] 2015 var ansøgeren medvært ved et besøg fra en gruppe pensionister fra kirker i Odense. I den forbindelse fortalte hun om sit liv som asylansøger og kristen, og det er efter præstens opfattelse kendt af alle omkring ansøgeren, at hun er kristen. Af udtalelse af [foråret] 2016 fra præst [S] fremgår, at ansøgeren og dennes søn siden seneste udtalelse er kommet trofast i kirken, og at ansøgeren har været om muligt mere engageret i livet i kirken end tidligere. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Da ansøgeren har forklaret, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil forkynde sin kristne tro, lægger flertallet til grund, at myndigheder og andre i Iran vil blive bekendt med ansøgerens konversion, hvis hun ved en tilbagevenden til hjemlandet lever et åbent kristent liv i overensstemmelse med sit klart tilkendegivne ønske herom. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/36/mvln