Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra landsbyen Rabat, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, da han har været hemmeligt medlem af KDPI, ligesom hans brødre har været peshmergaer for partiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at tre mænd i sensommeren 2008 blev slået ihjel af de iranske myndigheder ved grænsen mellem Iran og Irak. De tre mænd var i besiddelse af en liste over personer, som var politisk aktive for KDPI, herunder fremgik ansøgerens og hans brødres navne. Dokumentet kom efterfølgende i de iranske myndigheders besiddelse. Omkring en måned senere blev ansøgeren broder, [M] anholdt. Samme dag flygtede ansøgeren sammen med sine to andre brødre, [S] og [T]. Ansøgeren levede i skjul sammen med sine brødre indtil [efteråret] 2008, hvor han sammen med sine brødre deres familier udrejste til Irak. [Fem dage senere] blev [M] slået ihjel af de iranske myndigheder. I Irak tog ansøgeren sammen med sine brødre og deres familier ophold i KDPI-lejren Zabiasi ved byen Koye. Ansøgerens ægtefælle og børn indrejste i Irak omkring tre og en halv måned senere, og familien bosatte sig sammen i Koye, hvor ansøgeren åbnede en tæppebutik. Omkring seks måneder senere blev ansøgeren ringet op af en KDPI-leder, som anmodede om lov til at mødes med to personer i ansøgerens butik, hvilket ansøgeren tillod. I 2011/2012 bad KDPI-lederen igen om hjælp, da han ønskede at anvende butikken til udveksling af pakker. Ansøgeren accepterede, og pakkeudvekslingerne fandt sted indtil [sommeren] 2015. Ansøgeren formodede, at pakkerne indeholdt politisk materiale, som skulle uddeles i Iran. [Fem dage senere] blev en af de personer, der havde afhentet pakker i ansøgerens butik, anholdt ved grænsen mellem Iran og Irak, og personen blev efterfølgende idømt fængsel på livstid. Ansøgeren formoder, at den pågældende har fortalt de iranske myndigheder om ansøgerens rolle i pakkeudvekslingerne. [Omkring seks uger senere] blev ansøgerens butik vandaliseret af ukendte personer, ligesom hans bopæl [ti dage herefter] blev opsøgt af ukendte personer, som ransagede bopælen og konfiskerede en mappe med fakturaer vedrørende tæppebutikken. Da ansøgeren forsøgte at anmelde forholdet, fik han at vide, at politiet ikke kunne beskytte ham. Ansøgeren har i øvrigt været hemmeligt medlem af KDPI og har under nævnsmødet forevist et større antal fotos taget i perioden fra 2010 til 2015 af ham og en række KDPI-medlemmer, herunder mange højtstående. [I sommeren] 2015 udrejste ansøgeren af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet i betydeligt omfang har udbygget sin tidligere afgivne forklaring. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen af […] 2015 forklaret, at han ikke selv havde nogen politiske aktiviteter for KDPI i Iran, at han aldrig selv har interesseret sig for politik, men at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighedernes overgreb, fordi hans brødre har haft aktiviteter for partiet. Han har endvidere forklaret, at han også frygter de iranske myndigheder, fordi han selv har haft politiske aktiviteter i Irak, idet han har hjulpet [H]. Ansøgeren har ikke før mødet i Flygtningenævnet oplyst, at han har været hemmeligt medlem af KDPI. Han har efter afslaget på opholdstilladelse i Udlændingestyrelsen fra sine brødre angiveligt modtaget et større antal fotos taget i perioden fra 2010 til 2015 af ham og en række KDPI-medlemmer, herunder mange højtstående, hvilke fotos han har forevist under nævnsmødet, og har hertil forklaret, at han i mange år blandt andet fungerede som chauffør, når KDPI-medlemmer var på forskellige ture. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren som bilag 4 har fremlagt et foto af sin afdøde broder [M] stående mellem to peshmergaer. Ansøgeren har om tilvejebringelsen af dette foto ikke kunnet oplyse andet end, at det er kommet i de iranske myndigheders besiddelse i forbindelse med myndighedernes drab på peshmergaerne, og at ansøgerens svigerfader kendte en myndighedsperson, der mod bestikkelse sendte fotoet til svigerfaderen, hvilken forklaring Flygtningenævnet anser for utroværdig og ikke kan lægge til grund. Flygtningenævnet finder det endvidere – navnlig under hensyn til ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om det betydelige omfang af hans politiske aktiviteter – usandsynligt, at ansøgerens ægtefælle og børn rejste tilbage til Iran, da ansøgeren flygtede fra Irak, såfremt ansøgeren reelt frygtede overgreb fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/34/mvln
