Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [en landsby i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, idet myndighederne beskylder ham for at være peshmerga for PJAK. Han arbejdede i fem til seks år på grænsen imellem Iran og Irak, idet han transporterede varer imellem de to lande tre til fire gange om ugen. [En forårsnat i] 2015 skulle han transportere nogle reservedele til biler fra Iran til Irak, men da han sammen med sine kollegaer skulle til at krydse grænsen, blev der skudt efter dem. Ansøgeren flygtede til [byen A] i Irak, hvor han tog ophold hos en af sine venner til [den følgende dag]. Ansøgerens fader kontaktede ham telefonisk [i foråret] 2015, hvor han fortalte ansøgeren, at de iranske myndigheder havde opsøgt familiens bopæl for at lede efter ansøgeren og tillige beskyldt ansøgeren for at være peshmerga, ligesom familiens bopæl var blevet ransaget. Ansøgeren blev igen kontaktet telefonisk af sin fader [to dage senere], hvor denne fortalte, at de iranske myndigheder på ny havde været på familiens bopæl for at lede efter ansøgeren, hvorfor hans fader advarede ham imod at vende hjem. Ansøgeren rejste tilbage til sin landsby i Iran [efter han havde opholdt sig hos vennen], da han skulle hente penge på familiens bopæl til brug for sin udrejse og opholdt sig herunder på bopælen fra omkring klokken 12.00 til 15.00, hvorefter han udrejste af Iran samme nat. Efter ansøgerens udrejse af Iran er familien blevet opsøgt af myndighederne, og hans forældre og søster har været til afhøring. Endvidere antager han, at familiens hus er blevet konfiskeret. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om myndighedsforfølgelsen til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på centrale punkter, herunder om hvem han arbejdede sammen med på grænsen mellem Iran og Irak, om han kunne se, hvor skuddene kom fra, og om kollegaer blev ramt af skud. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på afgørende punkter fremstår usandsynlig. Det findes således blandt andet usandsynligt, at ansøgerens bopæl i Iran på baggrund af skudepisoden – hvor han ifølge sin egen forklaring blev beskudt i mørke i en afstand af omkring en kilometer sammen med en række andre personer – umiddelbart efter blev opsøgt af myndighederne, der beskyldte ansøgeren for at være peshmerga, ligesom det findes utroværdigt at ansøgeren risikerede at vende hjem til sin bopæl i flere timer [i foråret] 2015, efter at myndighederne både [dagen forinden og tre dage forinden] havde opsøgt ansøgeren dér. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret afglidende og upræcist på spørgsmål på en sådan måde, at forklaringen ikke virker selvoplevet. Den omstændighed, at ansøgeren er udrejst ulovligt af Iran findes ikke i sig selv at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2016/16/LAJ
