Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han har givet husly til to kristne venner, og myndighederne har fundet kristent materiale på ansøgerens plantage. Ansøgeren har endvidere henvist til at han frygter de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han indlogerede sine to kristne venner i et hus, der lå i ansøgerens frugtplantage. Huset blev opsøgt en aften, hvor ansøgeren sad og drak alkohol med de to venner. Ansøgeren og hans venner flygtede omkring 700-800 meter væk, hvor de lavede et bålsted og overnattede. Ansøgeren flygtede til [en anden by] sammen med sine to venner. Ansøgeren opholdt sig i [den anden by] i omkring 40 dage, inden han udrejste af Iran. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide, at hans bror har været tilbageholdt af politiet. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hans bopæl på et senere tidspunkt er blevet opsøgt af de iranske myndigheder. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han fik interesse for kristendommen som barn. Han har ikke praktiseret kristendommen i Iran, men han er begyndt at gå i kirke efter sin indrejse i Danmark og skal påbegynde dåbsundervisning i januar med henblik på senere at blive døbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår usandsynlig og på flere punkter divergerende. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for, at [ansøgerens to venner] flyttede ind i ansøgerens hus samt om deres forhold til kristendommen. Hertil kommer, at det efter ansøgerens forklaring om myndighedernes interesse for ham og hans familie ikke kan lægges til grund, at de fortsat har familien i søgelyset. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om flugten fra plantagen ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på troværdig og overbevisende måde har kunnet redegøre for sin kristne overbevisning. Nævnet har ved denne vurdering blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har givet en plausibel forklaring på, hvorfor hans dåb og dåbsforberedelse er blevet udsat, og at der heller ikke er en forklaring herpå i udtalelsen fra Brønderslev Kirke, som ansøgeren har fremlagt under nævnsmødet. Det forhold, at ansøgeren har oprettet en Facebook-profil, der indeholder kristne billeder, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren anses for at være i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ifølge sin forklaring for Flygtningenævnet har kunnet leve problemfrit i Iran uden at deltage i religiøse muslimske aktiviteter. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/158/CHHA
