Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [A’s] familie, idet tre personer er døde som følge af ansøgerens og [A’s] forhold. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han tre til fire år før 2010 indledte et forhold til [A]. Da hun blev gravid, flygtede hun fra sin familie, hvorfor ansøgeren ligeledes besluttede sig for at flygte til Danmark, hvor han i 2011 blev meddelt endeligt afslag på asyl. Da ansøgeren vendte tilbage til Iran i 2012, blev han anholdt, da han landede i lufthavnen. Han var efterfølgende fængslet i tre måneder. Efter ansøgerens løsladelse tog han til sin hjemby Sarpol-e Zahab, hvor han blev gift med [A]. Efterfølgende opstod der flere gange skænderier og slagsmål mellem ansøgeren og [A’s] bror, der ikke havde glemt begivenhederne op til ansøgerens udrejse af Iran i 2010. På en ukendt dato deltog ansøgeren, [A] og ansøgerens familie i en sammenkomst hos [A’s] familie. Der opstod et skænderi mellem ansøgeren og [A’s] bror, der resulterede i, at ansøgeren blev skåret i hånden/armen af [A’s] bror. Ansøgerens bror blev endvidere ramt af et skud. Ansøgeren og hans bror blev begge hjulpet til hospitalet. Ansøgerens bror blev efterfølgende erklæret død, og ansøgeren selv var indlagt i to måneder. Mindre end et år efter ansøgerens brors død begik [A] selvmord, fordi ansøgerens familie bebrejdede hende for ansøgerens brors død. Seks til syv måneder efter [A’s] død flyttede ansøgeren og hans familie til Irak. På en ukendt dato blev [A’s] bror dræbt af ansøgerens brødre. Efterfølgende blev ansøgerens familie opsøgt af [A’s] familie, der beskyldte ansøgerens familie for drabet på [A’s] bror. Ansøgeren opholdt sig derefter i Irak i omkring to år, hvorefter han udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv uden, at dette efter nævnets opfattelse kan skyldes tolkeproblemer. Ansøgeren har således i forbindelse med sin ansøgning om asyl i Danmark [i efteråret] 2010 som asylmotiv henvist til, at han frygtede at blive slået ihjel af en mand ved navn [B] og det iranske politi, fordi han havde haft et seksuelt forhold til [B’s] kone ved navn [A]. Ansøgeren forklarede under denne sag, at han indledte forholdet til [A], inden hun blev gift, og at det fortsatte efter, at hun var blevet gift. [A’s] mand, [B], fandt ud af, at de havde et forhold og anmeldte ansøgeren. [A] var blevet gravid. Barnet var ikke ægtefællens. Ansøgeren har i denne sag som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet eller stenet af den iranske regering, fordi han har haft et ulovligt seksuelt forhold til en ugift pige ([A]), ligesom pigens familie også er efter ham. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2016 forklaret, at han vendte hjem til Iran i 2012, han blev tilbageholdt i lufthavnen af lufthavnspolitiet og var tilbageholdt i 15 dage. Han fik at vide, at det var på grund af forholdet til pigen. Han blev løsladt, men skulle stilles for en dommer i forbindelse med sagen om pigen 3 – 4 måneder efter. Til asylsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede ansøgeren, at han blev tilbageholdt i lufthavnen, men løsladt næste morgen. Da han kom ud fra lufthavnen, blev han anholdt af efterretningstjenesten og var fængslet i 3 måneder. Efterretningstjenesten fortalte ham ikke hvorfor. Da han blev løsladt tog han og hans familie hjem til pigens familie, og pigen og han blev gift. Det var en dommer i hans hjemby, der besluttede dette. Ansøgeren har endvidere til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han efter løsladelsen tog til sin farbror i [en mindre by i Iran], mens han til asylsamtalen forklarede, at han tog tilbage til Sarpol Zahab og boede hos sine forældre. Ansøger har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans bror blev dræbt på familiens bopæl, at han ikke var til stede, da han var i [den mindre by i Iran], og at en af pigens brødre blev anholdt efter drabet. Pigen begik selvmord efter, at han og hans familie var udrejst til Irak. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at drabet på broderen fandt sted under en sammenkomst i et festlokale, som hans kones familie havde lejet, at han var til stede og blev skåret i hånden af en af pigens brødre, at han var indlagt på hospitalet i 2 måneder, og at ingen blev anholdt i sagen. Hans kone begik selvmord et år efter episoden, mens han var på arbejde. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet finder som følge heraf heller ikke grundlag for at tage advokatens principale påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/157/EMU
