Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (K -status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun efter udrejsen af hjemlandet er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men ansøgeren har hjulpet sin hjulpet sin bror, som var medlemmer af Mujaheddin Khalq. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af det iranske regime, da hun har hjulpet sin bror, [A], med at flygte til Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [A] i 1996 udrejste af Iran i et par måneder, Da han kom tilbage fortalte han, at han var blevet medlem af Mujaheddin Khalq. Et par dage senere udrejse han på ny. To måneder senere opsøgte to civilklædte politifolk familiens bopæl, hvor de talte med ansøgerens anden bror, [B]. Indtil 1999 blev familiens bopæl opsøgt flere gange. I 1999/2000 opsøgte politiet igen familiens bopæl og ansøgerens bror [B]. To til tre måneder senere opsøgte politiet på ny bopælen og tog [B] med. Han blev løsladt omkring to timer senere. En aften i 1999/2000 kom [A] tilbage til familiens bopæl. Familien fulgte [A] hen til [B’s] svigerfar, hvor de alle overnattede. Tidligt om morgenen den følgende dag kørte ansøgeren, hendes mor og [B] [A] til [en grænseby]. En måned senere kørte ansøgeren to piger til grænsen. Omkring 2001 skulle [A] igen have hjælp til at komme ud af Kermanshah. I perioden fra 2001 til 2009 blev ansøgeren og hendes familie ikke opsøgt af nogen, men [B] skulle i perioden fra 2001 til 2004 underskrive nogle papirer, og fra 2006 til 2007 deltog både ansøgeren og [B] i religionsundervisning. I 2009 tog [B] til [et andet land], hvorfra han ringede til ansøgeren. Dagen efter blev ansøgeren opsøgt af efterretningstjenesten, som fortalte, at [B] samarbejdede med dem, og at ansøgeren skulle overtale ham til at vende tilbage til Iran. Den efterfølgende dag blev ansøgeren ringet op af efterretningstjenesten, hvorefter hun tog hen til deres kontor. Her fik hun at vide, at hun skulle tage til [det andet land] for at hente [B]. Herefter ansøgte ansøgeren om pas. I slutningen af 2009 udrejste ansøgeren sammen med [B’s] ægtefælle til [det andet land], hvor de opholdt sig i seks år forud for indrejsen i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel, da hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun efter indrejsen i Danmark er begyndt at komme i kirke, da hun godt kan lide atmosfæren, ligesom hun ønsker at være den type, som kristne er. [I begyndelsen af] 2016 blev hun døbt i [en kirke i Danmark]. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren i 1999 og 2000 har hjulpet henholdsvis sin bror, der var medlem af Mujaheddin Kalq, og to ukendte kvinder over grænsen til Irak. Nævnet finder, at forklaringen om at hun i forbindelse med brorens udrejse skulle deltage i den farlige aktion sammen med både sin bror, der var bosat i Iran, og sin mor, og dermed at alle tre familiemedlemmer skulle udsætte sig for risikoen for en alvorlig sanktion fra myndighederne, såfremt de blev opdaget. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at hun skulle påtage sig den samme risiko ved at hjælpe to for hende ukendte personer over grænsen. Efter ansøgerens egen forklaring har hun ikke som følge heraf haft problemer med efterretningstjenesten. Herefter og idet hun uden problemer kunne få udstedt pas og udrejse legalt af Iran, har hun ikke sandsynliggjort, at hun ved udrejsen opfyldte betingelserne for at få asyl. Vedrørende konversionen har ansøgeren først under nævnsmødet forklaret, at hun udviste interesse for kristendommen forud for indrejsen i Danmark. Under henvisning til, at denne oplysning først er kommet på et meget sent tidspunkt, tilsidesætter nævnet denne forklaring, og lægger derfor til grund, som ansøgeren tidligere har forklaret, at hun først efter indrejsen i Danmark i september 2015 fik interesse for kristendommen. Hun har forklaret, at hun cirka en måned efter indrejsen og indtil videre har deltaget i kirkelige aktiviteter, herunder to gudstjenester om ugen, kristendomsundervisning på hendes bopæl ugentligt, dåbsforberedelse og at hun er blevet døbt [i begyndelsen af] 2016. Hendes forklaring om sine kirkelige aktiviteter er støttet af erklæringer fra tre personer fra forskellige kirker. Et flertal af nævnet finder, at ansøgeren under mødet i nævnet i tilstrækkelig grad har dokumenteret viden om kristendommen, ligesom hun har været i stand til at redegøre for sin indre overbevisning. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” MVLN/Iran/2016/153
