Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og tilhører religionen Ahl-e Haqq. Ansøgeren er født i […] Irak, og han flyttede med sin familie til […] SarPol-e Zahab, Iran, da han var to år gammel. Ansøgeren har udført politiske aktiviteter for partiet Komalah, som hans bror er medlem af. Ansøgeren har sammen med sin bror været med til at uddele Komalahs breve i en periode på tre til fire måneder [i efteråret] 2014. Sideløbende har han hjulpet partiet med at arrangere oplysningsmøder med det formål at hverve nye medlemmer. Ansøgeren har endvidere deltaget i et par demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for partiet Komalah. En dag i [sommeren] 2015, da ansøgeren var på vej hjem til sin fætter, modtog han et telefonopkald fra sin far, der spurgte ansøgeren, hvad broren havde gjort. Ansøgeren afbrød herefter opkaldet af frygt, for at telefonen blev aflyttet. Ansøgerens fætter ringede til faren, der oplyste, at myndighederne havde anholdt ansøgerens bror. Ansøgeren fortalte fætteren om sine politiske aktiviteter, og fætteren rådede ansøgeren til at flygte. Ansøgeren opholdt sig fem til seks dage hos fætteren, inden han udrejste. Mens ansøgeren var hos fætteren, blev ansøgerens families bopæl ransaget to gange. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren er kommet i de iranske myndigheders søgelys som følge af aktiviteter for partiet Komalah. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om uddelingen af løbesedler. Under asylsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han uddelte løbesedler sammen med sin bror, og at de kørte ud i ansøgerens bil eller i en bil tilhørende en af ansøgerens venner. Hvis de kørte i en vens bil, var vennen med, og vennen ventede i bilen og holdt vagt, mens ansøgeren og hans bror uddelte løbesedlerne. Senere under samtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han nogle gange uddelte løbesedlerne med sin bror, og at det andre gange var ansøgeren og vennen, der uddelte løbesedlerne. Flertallet henviser endvidere til, at det ikke fremstår overbevisende, at ansøgeren ikke har et nærmere kendskab til løbesedlernes indhold, såfremt han i overensstemmelse med sin forklaring har været aktiv med uddelingen af disse. Han har således under asylsamtalen blot forklaret, at løbesedlerne omhandlede partiets formål, herunder kurdernes rettigheder, og at indholdet varierede fra gang til gang. For nævnet har ansøgeren forklaret, at teksten var trykt på persisk, som ansøgeren behersker, men at han ikke læste, hvad der stod på løbesedlerne, idet det var risikabelt at læse dem, og at tiden var meget kort. Flertallet finder det i øvrigt usandsynligt, at det uden myndighedernes indgriben på et tidligere tidspunkt, har været muligt for ansøgeren og hans bror flere gange at holde oplysnings- og rekrutteringsmøder for 20 til 30 deltagere på familiens plantage, selvom ansøgerens familie har været under opsyn af de iranske myndigheder siden 2003, da ansøgerens farbror blev dræbt. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2016/151/MKT
