Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen meddelte [ultimo] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren havde haft problemer i Iran grundet sin seksualitet, idet han blev afsløret i at være homoseksuel i 2011. Klageren havde som asylmotiv henvist til, at han var homoseksuel og gennem 3-4 måneder havde haft et seksuelt forhold til sin kollega. På et tidspunkt overnattede klageren og kollegaen i dennes forældres hus. Kollegaens far opdagede dem og truede med at slå dem ihjel, hvorefter klageren flygtede ud af Iran. Ved en tilbagevenden til Iran frygtede klageren, at både hans egen familie og kollegaens ville slå ham ihjel, samt at de iranske myndigheder skulle opdage, at han var homoseksuel. [Ultimo] 2014 modtog Udlændingestyrelsen en ansøgning om familiesammenføring fra den irakiske statsborger […], som oplyste at være klagerens ægtefælle. Ansøgningen var vedlagt en vielsesattest, hvoraf fremgik, at klageren og [ægtefællen] [ultimo] 2014 havde anerkendt ægteskabet, som var indgået uden for retten [medio] 2011. Udlændingestyrelsen inddrog på den baggrund klagerens opholdstilladelse [primo] 2016, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger finder, at der ikke er grundlag for at antage, at der i forbindelse med samtalen [medio] 2015 er opstået misforståelser som følge af tolkeproblemer. Den omstændighed, at den medvirkende tolk ikke var opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren under samtalen indledningsvist oplyste, at han og tolken forstod hinanden, at klageren blev opfordret til at sige med det samme, hvis der opstod forståelsesmæssige problemer mellem ham og tolken, hvilket klageren på intet tidspunkt gjorde, at klageren afslutningsvist oplyste, at der ikke havde været nogen forståelsesmæssige problemer mellem ham og tolken under samtalen, at klageren fik oplæst og oversat referatet af samtalen og herefter oplyste, at han ikke havde nogen bemærkninger eller yderligere at tilføje, og at klageren til sidst bekræftede, at han havde forstået alt, hvad tolken havde sagt under samtalen. Nævnet har endvidere lagt vægt på Udlændingestyrelsens oplysninger om, at tolken var rekvireret til samtalen via et professionelt tolkebureau, fordi der ikke var en ledig tolk fra Rigspolitiets tolkeoversigt, og at tolken har stor erfaring med tolkning i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger til sin asylsag, og at disse oplysninger førte til, at klageren blev meddelt asyl i Danmark. Flygtningenævnet tilsidesætter således efter en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger i det hele klagerens forklaring om sit asylmotiv som utroværdig og konstrueret til lejligheden med henblik på at opnå asyl i Danmark. Nævnet kan således ikke lægge klagerens forklaring om, at han har haft et seksuelt forhold til en mand i Iran, som blev opdaget af mandens fader, hvorefter klageren flygtede til Irak, til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at klageren ved indrejsen i Danmark oplyste, at han var homoseksuel og ugift og ikke havde tilknytning til Irak, på trods af at han på dette tidspunkt havde en ægtefælle i Irak. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren på andre væsentlige punkter har givet divergerende oplysninger:
Klageren oplyste under sin motivsamtale [ultimo] 2012 og asylsamtale [ultimo] 2012, at han havde haft et seksuelt forhold til en mand i Iran, og at de var blevet opdaget om natten af mandens fader hjemme i faderens hus, mens de lå og sov, hvorefter klageren straks flygtede til Irak, mens klageren til samtalen med styrelsen [medio] 2015 først oplyste, at klageren og manden var blevet opdaget af et familiemedlem til manden, mens de gik og malede et hus, hvorefter klageren flygtede hjem til klagerens bopæl i Iran og skiftede tøj, hvorefter han stak af til Irak, idet familiemedlemmet havde sladret til resten af mandens familie. Klageren oplyste under sin motivsamtale [ultimo] 2012, at han og manden kl. ca. 2 om natten blev opdaget af mandens fader, hvor de lå nøgne i sengen, og at klageren samlede sit tøj og flygtede ud af vinduet, hvor han tog sit tøj på, og løb 5-6 timer til grænsen til Irak, mens klageren under asylsamtalen [ultimo] 2012 oplyste, at han havde underbukser på og sprang ud af vinduet, hvor hans sko stod ved hoveddøren, og løb i ca. 20-25 minutter, før klageren tog tøjet på, og herefter gik ca. 4 timer til grænsen, hvor klageren ankom ved solopgang. Klageren oplyste under sin motivsamtale [ultimo] 2012, at mandens fader, da han opdagede dem, havde sagt, at han ville hente en kniv og ville slå dem begge ihjel, mens klageren til asylsamtalen [ultimo] 2012 oplyste, at mandens fader havde forladt rummet ved episoden, og at klageren ikke vidste, hvad faderen skulle, da han forlod rummet. Klageren oplyste under sin motivsamtale [ultimo] 2012, at klageren igennem 3-4 måneder havde haft samleje med manden, mens klageren til asylsamtalen [ultimo] 2012 oplyste, at han og manden havde haft et seksuelt forhold i kun 3 uger, før klageren udrejste af Iran. Klageren oplyste til samtalen med styrelsen [medio] 2015, at klagerens forhold til manden i Iran foregik mindre end et år før, klageren blev gift i [medio] 2011, mens klageren tidligere oplyste, at klageren udrejste af Iran [ultimo] 2011/[primo] 2012 i umiddelbar forlængelse af et 3 uger langt forhold til manden i Iran. Dette indebærer, at forholdet efter de sidstnævnte oplysninger i givet fald måtte have fundet sted i slutningen af 2011, hvilket ikke harmonerer med klagerens oplysninger om, at forholdet til manden fandt sted, før klageren blev gift. Klageren oplyste til samtalen [medio] 2015, at hans ægtefælle ikke ved, at han har haft et homoseksuelt forhold til en mand, og at han gav hende en anden forklaring på sin flugt, mens han i nævnsmødet har forklaret, at han allerede inden flugten fortalte hende om forholdet. Klageren oplyste til samtalen med styrelsen [medio] 2015, at han, siden han kom til Danmark, ikke har haft lyst til at være sammen med mænd men kun med kvinder, mens han i nævnsmødet har forklaret, at han stadig har lyst til at være sammen med mænd, men at han undertrykker dette af hensyn til sin ægtefælle. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen må antages at virke særlig belastende med henvisning til de grunde der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk, 1, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens tilknytning til det danske samfund er begrænset, og at klageren alene har haft opholdstilladelse i Danmark siden [ultimo] 2012. Klageren har ikke nogen familiemæssig tilknytning til personer i Danmark, idet al hans familie er i Iran og Irak, og klagerens tilknytning til disse lande er derfor stærk. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren siden [medio] 2014 har drevet et pizzeria i [Danmark]. Flygtningenævnet tiltræder, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Iran, såfremt klageren ikke udrejser frivilligt af Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [primo] 2016.” Iran/2016/15/col
