Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by], Iran. Ansøgeren har sympatiseret med og været aktiv for partiet PJAK. Ansøgeren har ikke været medlem af partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller dræbt af det iranske regime, idet han har udført politiske aktiviteter for der kurdiske parti PJAK. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [foråret] 2015 blev fængslet i 10 dage for at have deltaget i en march til fordel for kurdiske rettigheder på sin skole. Under fængslingen blev ansøgeren slået og afhørt. De ville have ham til at fortælle, at PJAK havde organiseret demonstrationen. Dette nægtede ansøgeren. Han nægtede også at underskrive en erklæring herom. Regimet fik på dagen, hvor ansøgeren blev løsladt ham til at underskrive en erklæring om, at han ikke ville deltage i lignende aktiviteter til at fremme kurdernes rettigheder, og såfremt han gjorde det igen, ville han modtage en hård en straf. To til tre dage efter løsladelsen blev ansøgeren bortvist fra sin skole. Derefter blev ansøgeren mere motiveret til at udføre aktiviteter for PJAK. En dag i 2015 aftalte ansøgeren med sine venner [A] og [B], at de skulle uddele løbesedler om natten i landsbyen […]. Ansøgeren havde tidligere uddelt løbesedler med sine venner. Ansøgeren og [A] smed løbesedler ind af dørsprækker og ind i diverse gårde, mens [B] ventede ved sin bil, hvor de opbevarede løbesedlerne. Efter halvanden til to timers uddeling vendte ansøgeren tilbage til [B’s] bil. Her så ansøgeren, at der var en bil parkeret ved siden af [B]. Ansøgeren hørte derefter, at [B] råbte, at han skulle flygte. Ansøgeren flygtede til fods til landsbyen […]. Ansøgeren ankom til [landsbyen] kl. 3 om natten, hvorefter han tog hjem til sin faster og gemte sig. Ansøgeren fortalte sin faster og onkel om, hvad der var sket. Dagen efter fik ansøgeren af sin onkel at vide, at repræsentanter fra den iranske revolutionsgarde havde været forbi ansøgerens bopæl i [by], og at de havde taget ansøgerens bror [C] med til en afhøring for at udspørge ham om ansøgeren. [C] var anholdt en måned. Ansøgeren ved ikke, om broderen stillede kaution for ansøgerens løsladelse efter tilbageholdelsen i forbindelse med demonstrationen. Ansøgeren udrejste på denne baggrund af Iran den samme aften – [sommeren] 2015. Han krydsede grænsen til Tyrkiet illegalt. I Danmark har han fået interesse for kristendommen. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker først, at ansøgeren er indrejst uden identitetsdokumenter, og at han har oplyst et andet navn og fødedato til de bulgarske myndigheder. Ansøgeren har her i landet oplyst sit fødselsår som 1998, hvilket efter en aldersundersøgelse er blevet fastsat til 1996. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens sprog og forklaring om forholdene i hjemområdet til grund, at ansøgeren er iransk statsborger fra [by], Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Ansøgeren har således ikke givet en sammenhængende og troværdig forklaring om de forhold, han påberåber sig at have været udsat for. Ansøgeren har forklaret afglidende, når han stilles konkrete spørgsmål om f.eks. antallet af løbesedler, og afstanden til bilen, da de blev opdaget sidste gang, de uddelte løbesedler. Herudover har ansøgeren forklaret divergerende og udbyggende på en række punkter, selv om disse i sig selv hver i sær må betragtes som værende af mindre betydning. Ansøgeren har også i et vist omfang forklaret udbyggende om aktiviteterne, og i øvrigt også først i nævnsmødet forklaret om et helt nyt sur place asylmotiv, nemlig sin nyligt opståede interesse for kristendommen, som han end ikke havde forklaret om til sin beskikkede advokat. Visse dele af ansøgerens forklaring forekommer i sig selv også mindre troværdig, navnlig vedrørende ansøgerens mulighed for at påvirke indholdet af den erklæring, som han skulle underskrive for at blive løsladt, vedrørende omstændighederne i forbindelse med opdagelsen af ansøgeren, da de delte løbesedler ud sidste gang, og vedrørende sit manglende kendskab til hvad der måtte være sket med ansøgerens kammerater i forbindelse med demonstrationen. Finansieringen af rejsen til Danmark forekommer efter ansøgerens forklaring om sit forhold til familien heller ikke ganske overbevisende. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens nyligt opståede interesse for kristendommen ikke kan anses for at være af en sådan fasthed, oprigtighed og omfang, at det må antages, at ansøgeren af den grund risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/146/thj
