Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yaresan af trosretning fra [en bestemt by], Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi myndighederne har konfiskeret en pakke med kurdisk propagandamateriale fra hans butik. Ansøgeren har henvist til, at personer, som er yaresan af trosretning bliver chikaneret af myndighederne. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2012 åbnede en butik. En dag i [sommeren] 2015 kom nogle repræsentanter for de offentlige myndigheder ind i hans butik og fandt en pakke, der tilhørte hans farbror, [A]. De åbnede pakken og efter at have set indholdet, anholdt de den mandlige ansøger. Han blev kørt til hovedkvarteret i [en bestemt by], hvor han blev afhørt om pakken og udsat for fysiske overgreb af to personer. Han fortalte efterretningstjenesten, hvor hans farbror, [A], boede, hvorefter han blev taget med til et kælderrum og låst inde. Morgenen efter kom der en person, som sagde, at ansøgeren skulle samarbejde med myndighederne, og han bad ansøgeren om at afgive sine fingeraftryk. Personen sagde, at han ikke ville se dagslys igen, hvis han ikke gjorde dette. Den følgende morgen kom der to personer og lagde ham i håndjern og satte ham i en bil, som kørte ham til dommerkontoret i Kermanshah. På vejen derind talte han med sin far, som ville kontakte ansøgerens farbror, [B], der boede i Kermanshah og som skulle sørge for, at der blev stillet kaution. Dommeren sagde, at han skulle underskrive nogle papirer, og da han havde underskrevet dem, blev han ført ned i et værelse i kælderen. Senere samme dag kom der en mand og gav ham besked på, at han skulle underskrive nogle papirer, og at han skulle melde sig til en repræsentant fra efterretningstjenesten på deres kontor hver torsdag. Herefter blev han løsladt, og senere samme aften mødtes han med sin farbror, [A], i en frugtplantage. Farbroren sagde til ham, at han skulle bruge to til tre dage til at finde ud af det hele, men to til tre dage senere fortalte den mandlige ansøgers far ham, at [A] var forsvundet. Herefter turde ansøgeren ikke gå på arbejde, og levede i skjul indtil sin udrejse. Mens han levede i skjul blev, familiens bopæl opsøgt af myndighederne der ledte efter ham. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnets flertal lægger den mandlige ansøgers forklaring til grund og dermed, at han har været tilbageholdt i ca. 48 timer og afhørt af de iranske myndigheder, der har udsat ham for fysiske overgreb, fordi han i sin forretning har opbevaret en pakke for sin farbror, [A], uden at vide, at pakken indeholdt politisk materiale om et kurdisk parti. Flertallet lægger videre til at grund, at den mandlige ansøger blev løsladt mod kaution og tvunget til at indgå en aftale om at samarbejde med myndighederne, som han ikke var i stand til at overholde, da hans farbror [A] forsvandt. Flertallet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret detaljeret og konsistent, og at forklaringerne om hændelsesforløbet forekommer selvoplevede og troværdige, ligesom de understøttes af de generelle baggrundsoplysninger. Herefter finder flertallet, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger, der har påberåbt sig det samme asylmotiv, meddeles i konsekvens heraf også opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/142/SOL
