Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ikke religiøs fra [en by] i provinsen Aserbajdsjan Garbi, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin familie eller de iranske myndigheder, fordi han er biseksuel, og fordi han har uploadet islamkritisk materiale på sin Facebook-profil. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han første gang havde et forhold til en dreng, da han var 10 år gammel. Hans moder opdagede dette og straffede ham. Medens han boede i Iran, formåede han at holde sin seksualitet skjult for familien. Da han var omkring 15 eller 16 år gammel, begyndte han at tvivle på, om der fandtes en gud. Han læste mange islamkritiske bøger og fandt til sidst ud af, at han var ateist. Han blev flere gange uvenner med sin storebroder, […], som var meget religiøs. I 2008 fandt storebroderen flere islamkritiske bøger på ansøgerens værelse, hvorfor han overtalte deres forældre til at smide ansøgeren ud ad hjemmet, da ansøgeren ikke var troende muslim. Herefter tog ansøgeren ophold i byen Mahabad. Senere vendte ansøgeren tilbage til sin hjemby, hvor han opholdt sig hos nogle venner. I 2010 tog ansøgeren til Tyrkiet, hvor hans broder, [anden broder], som til daglig var bosat i Norge, var på ferie. Under opholdet i Tyrkiet besluttede ansøgeren, at han ikke ville tilbage til Iran. Ansøgeren tog til Norge og søgte asyl [ultimo] 2010, på hvilen ansøgning han blev meddelt afslag. Under opholdet i Norge mødte han sin kæreste ved navn [...]. Ansøgerens broder, [anden broder], opdagede forholdet, hvorefter han blev meget vred og kontaktede deres [storebroder], i Iran og fortalte ham om forholdet. Ansøgeren har oplyst, at han under opholdet i Norge flere gange uploadede islamkritisk indhold på sin egen Facebook-profil. I 2014 blev ansøgeren udsendt fra Norge til Iran, hvor han opholdt sig i 10 dage. Herefter rejste han til Tyrkiet, hvor han opholdt sig omkring en måned. Under opholdet i Tyrkiet uploadede ansøgeren islamkritisk materiale på en Facebook-profil med et andet navn, end sit eget. Efter opholdet i Tyrkiet tog ansøgeren til Danmark og søgte asyl [ultimo] 2014, hvorefter han kort tid efter tog til Norge. [Ultimo] 2015 blev ansøgeren Dublinforhandlet tilbage fra Norge til Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Ansøgerens forklaring herom fremstår ikke troværdig og selvoplevet, men på en række punkter divergerende og udbyggende og konstrueret til lejligheden. Det er ved Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens generelle troværdighed tillige indgået, at han i forbindelse med sin ansøgning om asyl i Norge i 2010 oplyste et falsk asylmotiv om, at han havde været politisk aktiv i det kurdiske demokratiske parti. I forbindelse med sin ansøgning om asyl i Danmark har ansøgeren i sit asylskema og under oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2015 henvist til, at han frygter sin familie og de iranske myndigheder, fordi han er ateist og kendt for islamkritiske holdninger, som han også har givet til kende på Facebook. Under asylsamtalen [ultimo] 2015 forklarede ansøgeren, at han ikke har skrevet noget på Facebook af en sådan kritisk karakter, at de iranske myndigheder ved hans indrejse ville tilbageholde ham i lufthavnen, og at grunden til, at han frygter myndighederne, er, at han er biseksuel. Senere i samtalen forklarede ansøgeren, at han har slettet alle sine tidligere islamkritiske aktiviteter, som han har lavet i eget navn på Facebook, men at han dog også frygter myndighederne på grund af disse aktiviteter, idet man aldrig ved, hvad de kan finde på, og at de måske finder ud af, at han har uploadet materialet mv. Under samtalen den [primo] 2016 har han forklaret, at grunden til, at myndighederne ved hans indrejse i 2014 lod ham gå, var, at de ikke på det tidspunkt kendte til hans aktiviteter på Facebook, men at disse nu må være kommet til deres kundskab, da hans bror eller lokale venner kan have sladret. I nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at han blandt andet har uploadet danske karikaturtegninger af profeten på Facebook, og at han fortsat har islamkritisk materiale på profilen. I sit asylskema oplyste ansøgeren, at han under et skænderi med sin bror fortalte ham, at han havde gravet en koran, som broderen havde givet ham, ned i haven. Under asylsamtalen [ultimo] 2015 forklarede ansøgeren, at han på et tidspunkt brændte koranen af og fortalte sin bror om det. I nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han brændte koranen af, men at ingen fik det at vide. Foreholdt sin tidligere forklaring har ansøgeren herefter forklaret, at han fortalte sin bror om afbrændingen i telefonen. Nærmere spørgsmål om koranafbrændingen har ansøgeren besvaret afglidende og i helt overordnede vendinger, og forklaringer herom fremstår på ingen måde selvoplevet. For så vidt angår ansøgerens seksualitet bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren hverken i sit asylskema eller under oplysnings- og motivsamtalen den [primo] 2015 oplyste, at han er biseksuel, og at han i den anledning frygter forfølgelse. Heller ikke under asylsagen i Norge oplyste han herom. Først under asylsamtalen [ultimo] 2015 har ansøgeren forklaret, at han havde forhold til flere andre drenge, der kom i moskeen, at han allerede som 10-årig havde et forhold til en anden dreng, som hans mor opdagede og straffede ham for, at han, da han var teenager og frem til sin udrejse, havde et seksuelt forhold til sin fætter […], og at han i Norge i ca. et år boede sammen med en mand, som han havde et forhold til, og at dette reelt er grunden til, at han ikke kan vende tilbage til Iran, da hans derboende stærkt religiøse bror har kendskab til forholdet. I nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han var 12-14 år, da han første gang havde et forhold til en anden dreng og blev straffet af sin mor, at han efterfølgende i moskeen i to år havde seksuelle relationer til en ven, […], og i kortere tid med en anden ven, […], og at han også i ca. et år efter sin militærtjeneste, da han var 20-21 år, havde et forhold til sin fætter […], som han også tidligere ved enkelte lejligheder havde haft forhold til. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om sine forhold til andre drenge og mænd fremstår uden detaljer og ikke selvoplevet. Om ansøgerens udsendelse fra Norge til Iran i 2014 bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren under asylsamtalen […] 2015 forklarede, at han i lufthavnen skulle udfylde et dokument og oplyse sin identitet, men at han ikke blev stoppet. Under samtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at han i lufthavnen først blev tilbageholdt med henblik på at blive stillet for en dommer, men at han fik lov at gå, da en ukendt kvinde – uden at betale et beløb til myndighederne – lovede at bringe ham tilbage dagen efter. Foreholdt sin forklaring [ultimo] 2015 har ansøgeren derpå forklaret, at han mener, at han […] 2015 sagde, at han var blevet tilbageholdt, og at der blev betalt kaution for ham. I nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at kvinden blev bedt om at fremlægge sit identitetskort, og at han ikke ved, om hun fik det tilbage, men at hun ikke betalte noget. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaringer om sine islamkritiske aktiviteter og sin seksualitet ikke kan lægges til grund, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/14/col
