Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og yaresan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet, stenet eller henrettet af myndighederne, idet hun har uddelt materiale om yaresan-troen. Ansøgeren startede med at uddele materiale om yaresan-troen omkring to år før, at ansøgeren forlod Iran. Ansøgeren fik materialet af en person ved navn […], og fik at vide, at hun skulle uddele materialet til andre personer i området, som også var yaresan. Materialet bestod af en bog og en CD, som indeholdt religiøse taler, digte og lignende. Det var altid den samme bog, der blev uddelt, men indholdet af CD’erne kunne variere. Når ansøgeren havde fået materialet, uddelte hun det til folk i området i løbet af 10-20 dage. Det materiale, som ansøgeren endnu ikke havde uddelt, opbevarede hun i et låst skab på sin bopæl. Den [i sommeren] 2015 tog ansøgeren til Danmark for at besøge sin far. Omkring fem dage før, at ansøgeren skulle rejse tilbage til Iran, oplyste hendes ægtefælle telefonisk, at fem til seks personer fra myndighederne havde ransaget hendes bopæl. Samme aften, som bopælen blev ransaget, flygtede ansøgerens ægtefælle sammen med hendes børn til [en by], hvorefter de udrejste af Iran. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes ægtefælle har udsat hende for vold, både i hjemlandet og i Danmark. Ansøgeren har igennem en længere periode været udsat for både psykisk og fysisk vold af ægtefællen, og hun er i Danmark blevet slået op til flere gange af ægtefællen. Ansøgeren har derudover henvist til, at hendes søn igennem flere år har haft et forhold til en shiamuslimsk pige i Iran, som han ikke er gift med. Ansøgeren og hendes ægtefælle forsøgte at komme i kontakt med pigens familie for at undersøge, om ansøgerens søn kunne blive gift med pigen. Pigens familie afslog at mødes, og afviste muligheden for, at de to kunne blive gift. Ansøgerens søn udrejste derefter af Iran i slutningen af 2013 eller starten af 2014. Pigens familie truede efterfølgende med at slå ansøgeren og ansøgerens familie ihjel på grund af det, som ansøgerens søn havde gjort. Ansøgeren modtog den seneste trussel omkring to måneder før, at hun kom til Danmark. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i de iranske myndigheders søgelys, da hun har søgt asyl i Danmark. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at der ikke findes grundlag for at imødekomme en begæring om hjemvisning til Udlændingestyrelsen som følge af ansøgerens nu fremkomne asylmotiv om vold i ægteskabet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sikkerhedsmyndighedernes ransagning af hendes hjem i Iran må forkastes, idet hun og hendes ægtefælle har forklaret divergerende herom. Ægtefællerne har således forklaret forskelligt om, hvem der ringede op, om opringningen fandt sted, mens ransagningen stadig var i gang, og om, hvorvidt ægtefællen i forbindelse med ransagningen blev udsat for vold. Herefter, og efter baggrundsoplysningerne om udøvelsen af trosretningen yaresan i Iran, findes der ikke grundlag for at lægge denne del af ansøgerens asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder ikke at kunne afvise, at ansøgeren under opholdet i Danmark har været udsat for vold i ægteskabet. Begge ægtefæller er imidlertid nu angiveligt indstillet på at lade ægteskabet opløse. Flygtningenævnet finder deruover, at det beror på ansøgerens egen formodning, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for vold af familien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endelig bemærkes det, at oplysningerne om ansøgerens søns uægteskabelige forhold i Iran ikke medfører en ændring heri, hvilket også gør sig gældende for så vidt angår asylmotivet, som er relateret til ansøgningen om asyl i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/139/MGO
