Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarestan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, idet han af det iranske politi bliver beskyldt for et overgreb på en pige. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter sin far og at blive tvangsgift med pigen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far var voldelig overfor ansøgeren. Omkring 3-4 måneder inden ansøgerens udrejse begyndte faren at presse på for, at ansøgeren skulle giftes. Faren havde en ven, hvis datter faren ønskede, at ansøgeren skulle giftes med. Dette nægtede ansøgeren, hvorefter faren udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Omkring 10 dage senere besøgte ansøgeren og faren, farens ven og dennes datter, i hvilken forbindelse, at ansøgeren og datteren for en stund var alene i huset. Da ansøgeren og datteren var alene, oplyste ansøgeren hende om, at han ikke havde i sinde at gifte sig med hende, hvorefter datteren kastede sig over ansøgeren og begyndte at kysse ham. Ansøgeren råbte, at hun skulle stoppe og fjerne sig. Pigens far kom ind i stuen og trak datteren til side. Pigens far gav herefter ansøgeren en lussing og konfronterede ansøgeren med fotos, som havde lige havde taget af episoden. Da ansøgerens far var blevet bekendt med, hvad der var hændt, beordrede faren endnu engang ansøgeren til at gifte sig med pigen, hvilket ansøgeren indvilligede i, fordi han var bange. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin mor, hvad der var hændt. Moren henviste ansøgeren til at tage hjem til ansøgerens farbror. Ansøgeren tog den efterfølgende dag hjem til farbroren, som hjalp med at arrangere ansøgerens flugt ud af Iran. Ansøgeren har endvidere oplyst, at politiet opsøgte hans mor cirka to måneder efter ansøgerens udrejse i anledning af episoden med pigen. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren yderligere påberåbt sig, at hans tilhørsforhold til yarestan vil give ham problemer. Han har endvidere under nævnsbehandlingen oplyst, at hans mor efter den anden samtale med Udlændingestyrelsen har oplyst om, at politiet har opsøgt bopælen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund i sin helhed. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring overordnet må anses for usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Det kan lægges til grund, at ansøgerens far var voldelig overfor ansøgeren. Den øvrige del af ansøgerens forklaring kan ikke lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at pigen kun gav ham et kram, mens han under asylsamtalen har forklaret, at hun kyssede ham, og dette blev optaget på fotos, mens han under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun krammede ham efter, at de var kommet ned og ligge, og at hun samtidig kyssede ham. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om selve episoden, idet han har forklaret forskelligt om, hvornår han accepterede at skulle giftes med datteren. Han har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han, efter der var fremsat trussel om at melde forholdet til politiet, accepterede at blive gift med pigen seks dage senere. Under asylsamtalen har han først forklaret, at han ikke indvilligede i at gifte sig med pigen umiddelbart efter fremsættelsen af truslen. Foreholdt denne divergens forklarede ansøgeren derefter, at han på adressen erklærede, at han ville giftes med hende, men inderst inde ikke mente det. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Iran/2016/138/STR
