iran2016133

Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og shia muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive forfulgt, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse som følge af, at han har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter efterretningstjenesten, idet han har haft et forhold til en kvinde, hvis ægtefælle er ansat der. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han allerede, mens han opholdt sig i hjemlandet, oplevede et mirakel, idet venner, som ansøgeren opfattede som kristne, gennem bøn helbredte ansøgerens far. Da ansøgeren ankom til Danmark, blev han introduceret til kristendommen af ansøgerens fars ven [H], og [H] tog ansøgeren med i [en kirke] i København. Her talte ansøgeren med præsten og deltog i nogle gudstjenester. Præsten sagde, at ansøgeren kunne blive døbt, når der var gået to og en halv måned. Ansøgeren oplevede endnu et mirakel i forbindelse med, at [H] bad for, at ansøgeren blev flyttet til et bedre asylcenter. Ansøgeren har været fængslet og har derfor ikke kunnet deltage i kristne aktiviteter, ligesom han ikke har kunnet blive døbt. Ansøgeren har i Danmark oprettet en facebook-profil. Han har her postet et billede af Jesus, hvilket har afstedkommet negative reaktioner fra enkelte iranske facebook-venner. Han havde kun et begrænset antal venner på facebook, og han lukkede profilen i forbindelse med, at han blev fængslet. Ansøgeren har vedrørende værnepligten henvist til, at han blev indkaldt, da han fyldte 21. Han reagerede ikke på indkaldelsen, da han ikke ønsker at aftjene værnepligt. Årsagen hertil er, at værnepligttiden er lang, og at man ikke kan tjene penge, mens man er soldat. Man risikerer endvidere at skulle gøre tjeneste i fjerne egne af landet. Militærpolitiet har opsøgt ham på bopælen et antal gange, men har aldrig truffet ham. For cirka fire år siden indledte ansøgeren et forhold til en gift kvinde. Forholdet varede i seks måneder og ophørte, da kvindens ægtefælle opdagede dem. Kvinden fortalte i forlængelse her af, at ægtefællen var ansat i efterretningstjenesten. Kvindens ægtefælle har søgt efter ansøgeren på arbejdspladsen, men har aldrig fundet frem til ansøgeren. Ansøgeren var nødt til at skifte arbejde, således at han i stedet arbejdede for sin farbror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har vedrørende sin konversion dels forklaret divergerende og dels ikke kunnet svare på selv ganske enkle spørgsmål vedrørende kristendommen. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 og igen under partshøringen [i foråret] 2016 forklaret, at han konverterede til kristendommen i Iran, medens han under nævnsmødet forklarede, at han først er konverteret efter ankomsten til Danmark. Under nævnsmødet har ansøgeren henvist til, at han er konverteret efter at have oplevet to mirakler udvirket af kristne og mødet med særligt præsten i [kirken]. Ansøgeren har på nævnets spørgsmål vedrørende kristne højtider alene henvist til julen og i øvrigt forklaret, at hans kendskab til kristendommen baserer sig på en film, som han har fået forevist, og en bog han har fået udleveret. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er konverteret til kristendommen. Såfremt det må antages, at ansøgeren som forklaret i julen 2016 har postet et billede af Jesus på sin nu lukkede facebookprofil, finder nævnet ikke, at der er grund til at antage, at dette vil være tilstrækkeligt til at profilere ansøgeren som kristen. Ansøgerens forhold til den gifte kvinde sluttede for mere end tre år siden. Ansøgeren har forklaret, at kvindens ægtefælle, der angiveligt var ansat i efterretningstjenesten, har ledt efter ansøgeren. Under henvisning til den tid, der er gået, siden forholdet blev afbrudt, og til ansøgerens forklaring om ægtefællens begrænsede og tilsyneladende for længst afbrudte bestræbelser på at konfrontere ansøgeren, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgerens problemer med ægtefællen har en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrunde forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke har efterkommet en indkaldelse til at aftjene værnepligt. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder har opsøgt ansøgeren som følge af en sådan unddragelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, også efter han nåede den værnepligtige alder, har arbejdet i farens og farbrorens virksomheder, således at militærpolitiet, såfremt de opsøgte ansøgeren, uden problemer ville kunne have pågrebet ham. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han i den relevante periode to gange var anholdt af det almindelige politi. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/133/JOL