Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra Kermanshah provinsen i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter den iranske revolutionsgard, idet han er blevet set i selskab med to kurdiske mænd fra grupperingen Pejak Peshmerga. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han en dag var ude at pløje sammen med en af sin fars ansatte ved navn [A], da to kurdiske mænd iført kurdiske uniformer anmodede dem om hjælp til transport, hvilket [A] indvilligede i. Efter ti minutters kørsel blev de ved en vagtpost alle stoppet af omkring ti soldater. Soldaterne skød og dræbte de to kurdiske mænd, og [A] blev ramt af skud i det ene lår. Ansøgeren selv nåede at flygte fra stedet, uden at han blev ramt af skud. Herefter tog han hen til sin bopæl og derfra videre hjem til sin morfars bopæl. Dagen efter udrejste han af Iran. Flygtningenævnet [kan, red.] ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at der er en række divergenser og selvmodsigelser på centrale punkter i ansøgerens forklaring, og at forklaringen ikke virker selvoplevet, men konstrueret til lejligheden. Divergenserne drejer sig blandt andet om, hvorvidt ansøgeren tidligere havde været på kontrolposten. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren til asylsamtalen detaljeret kunne beskrive, hvordan kontrolposten var indrettet. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om tidsangivelser, og om hvorvidt han har en ven på Facebook, der er fra Iran. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han efter sin indrejse i Danmark har haft kontakt til sin familie i Iran. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det ikke er troværdigt, når ansøgeren nu forklarer, at han under sine samtaler med familiemedlemmer ikke har talt med dem om, hvorvidt familien er blevet opsøgt af myndighederne eller i øvrigt har haft problemer i anledning af den episode, der har givet anledning til ansøgerens flugt. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at fundet af traktoren måtte formodes at give myndighederne anledning til at rette henvendelse til ansøgerens far, og at det formodentligt måtte give faren og ansøgeren problemer med myndighederne. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at myndighederne mistænker ham for at have ydet hjælp til de kurdiske oprørere. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse og overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, hvis han vender tilbage til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/109/ceb
