Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Iran og har under asylsagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen forklaret, at han er Yaresan af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Revolutionsgarden og af faren til den pige, [R], som ansøgeren fire måneder inden sin udrejse af Iran indledte et forhold til, idet pigens far er imod forholdet. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han omkring 25 dage forud for sin udrejse blev anholdt af Revolutionsgarden, hvor [R´s] far var ansat. Ansøgeren blev hængt op i loftet og tildelt lussinger, slag i maven og fik hældt koldt vand i hovedet. Herudover fik ansøgeren barberet sit overskæg af. Ansøgeren blev anklaget for at tale imod regeringen, og inden løsladelsen blev ansøgeren tvunget til at underskrive nogle papirer, som han ikke kender indholdet af. Ansøgeren har videre forklaret, at han under sin tilbageholdelse så [R´s] far, og [R´s] far truede med at ødelægge ansøgeren og ansøgerens familie, hvis han igen så ansøgeren i nærheden af [R]. Ansøgeren og [R] valgte at udrejse af Iran sammen, men [R] nåede aldrig at krydse grænsen, idet hun blev fanget i et bagholdsangreb. Ansøgeren har til den beskikkede advokat som et yderligere asylmotiv henvist til, at han under sit ophold i Danmark har bekendt sig til kristendommen. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren henvist til internet-bilag fra Projekt: Kirke i Hjørring og breve [dateret i efteråret] 2016 fra to præster i kirken. Af sidstnævnte brev fremgår, at ansøgeren [fire dage inden nævnsmødet] er blevet døbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at forklaringen om [R] overordnet ikke er forekommet sandsynlig. Det skyldes navnlig forklaringen om, at ansøgerens forældre, der er Yaresan, indvilligede i at fri på ansøgerens vegne til en muslimsk pige, der er datter af en højtstående embedsmand. Videre finder nævnet det utroværdigt, at ansøgeren intet kan oplyse om [R´s] skæbne, efter at hun angiveligt forsvandt under flugten over grænsen, og at [R´s] far, som kendte ansøgerens families identitet, ikke har opsøgt ansøgerens familie i Iran efter datterens forsvinden. Hertil kommer, at ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende, herunder navnlig om hændelsesforløbet i forbindelse med anholdelsen og tilbageholdelsen og om sin kontakt med [R´s] far i den forbindelse. Det oprindelige asylmotiv kan derfor ikke begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Hvad angår det nye asylmotiv om ansøgerens bekendelse til kristendommen i Danmark kan et flertal af flygtningenævnets medlemmer ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel. Disse medlemmer lægger vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen er overfladisk, at ansøgeren først er blevet døbt få dage før nævnsmødet, og at han ikke tidligere under sagens behandling, herunder heller ikke under asylsamtalen i [sommeren] 2016, har forklaret om sin interesse for kristendommen. Uanset at ansøgeren har oprettet en Facebook-profil på farsi, hvor der findes kristne billeder og budskaber, findes ansøgeren derfor ikke at have sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flertallet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at udsætte eller hjemvise sagen med henblik på at få nærmere oplysninger om, hvilken risiko en Yaresan fra Iran, der er konverteret til kristendommen, vil imødese ved tilbagevenden til Iran. Herefter stadfæster flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/108/ceb
