iran2016104

Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren, [A], er etnisk kurder fra [X], Iran. Han er indrejst i Danmark med sin kæreste [B]. [As] familie er Yarasan, mens [Bs] familie er shia muslimer. Ansøgerne har ikke været med-lemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb fra [Bs] familie og forfølgelse fra myndighederne. Dette skyldes dels deres uægteskabelige forhold, dels at de i Danmark er blevet kristne. Ansøgerne har forklaret, at de i foråret 2015 blev kærester og i [sommeren] 2015 havde samleje. [Senere i sommeren] 2015 afslog [Bs] familie [As] anmodning om, at ansøgerne kunne indgå ægteskab. Efter et skænderi herom udsatte [Bs] far og bror [B] for grov vold, herunder mens hun lå ned. [B] fik endvidere forbud mod at forlade huset. Efter nogle dage fik [B] telefonisk forbindelse med [A]. Hun fortalte, at faren havde besluttet, at hun snart skulle giftes med sin fætter. Det ville så blive afsløret, at hun ikke længere havde sin mødom. Det lykkedes fire dage senere ansøgerne at stikke af og udrejse illegalt til Tyrkiet. Tyve dage efter indrejsen i Danmark opsøgte de på initiativ fra [As] kristne fætter i Danmark den lokale kirke ved [Y]. De er siden kommet regelmæssigt i kirken og er [i foråret] 2016 blevet døbt af en sognepræst, som i udtalelser af [foråret] 2016 og [efteråret] 2016 har beskrevet ansøgernes tilknytning til kirken. På [As] åbne facebook-profil er der en række kristne billeder og tekster, og det fremgår, at [A] skriftligt har vejledt flere personer, der har stillet spørgsmål til kristendommen, herunder om, hvorledes der kan skaffes yderligere information. [A] har endvidere på centeret haft held til at få omtalt kristendommen på en sådan måde, at de pågældende er begyndt at komme i kirken. Efter Flygtningenævnets opfattelse har ansøgernes forklaringer i det væsentlige været overensstemmende. Ansøgerne har under nævnsmødet tillige fremtrådt troværdige og begge har på rimelig måde kunne svare på opklarende spørgsmål. Flygtningenævnet kan herefter i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund, og nævnet finder herefter, at ansøgerne på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort et så intensivt og aktuelt modsætningsforhold til [Bs] far og øvrige religiøse konservative familie, at der herefter må antages at være en reel risiko for, at de ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for alvorlige overgreb fra familien, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. I vurderingen indgår, at [Bs] far og bror allerede har udøvet grov vold mod [B], at hun herefter på særdeles markant vis har sat sig ud over den beslutning, hendes far har truffet, samt at det er sandsynligt, at det vil blive afsløret, at ansøgerne har haft et uægteskabeligt seksuelt forhold. Efter baggrundsoplysningerne kan det ikke antages, at de iranske myndigheder vil yde ansøgerne beskyttelse mod et sådant overgreb. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerne i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at deres konversion er reel, og at de i Iran givet fald alene vil afholde sig fra at missionere og foretage andre ydre kristne handlinger på grund af en realistisk opfattelse af, at de ellers risikerer at blive udsat for forfølgelse på grund af deres nye tro. Flygtningenævnet meddeler under henvisning hertil ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Iran/2016/104/snd