Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere, iranske statsborgere og sunni-muslimer fra [I], nær [S] i Iran. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter repressalier fra de iranske myndigheder, fordi han har hjul-pet to medlemmer af KDPI med at krydse grænsen mellem Irak og Iran. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han [medio] 2015, efter at have hjulpet sin søster over grænsen illegalt fra Iran til Irak, accepterede sin svogers ønske om at hjælpe to, for ansøger ukendte, iranske mænd med tilbage over grænsen til Iran. Ved grænsen blev de alle opdaget af grænsevagter og flygtede i hver sin retning. Den mandlige ansøger gemte sig til dagen efter, hvorefter han krydsede grænsen til Iran. Da ansøgeren nærmede sig sin bopæl, var der mange mennesker forsamlet foran hans hus. Via et telefonopkald til ansøgerens svigermor blev ansøgeren bekendt med, at det var de iranske myndigheder, der ledte efter ham, fordi personerne, som han havde hjulpet over grænsen, tilhørte KDPI. Herefter tog ansøgeren ophold hos sin svigerinde, og efter fire dage rejste ansøgeren sammen med sin ægtefælle og deres to børn ud af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv i det væsentlige henvist til det samme som sin ægtefælle. Et flertal af flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet forklaringerne fremstår konstruerede til lejligheden. Flertallet finder det således utroværdigt, at den mandlige ansøger har hjulpet to medlemmer af KDPI med illegalt at krydse grænsen fra Irak til Iran med de risici og de alvorlige konsekvenser, der er forbundet hermed. Flertallet lægger vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende og usammenhængende om omstændighederne, da myndighederne opdagede ansøgeren, KDPI-medlemmerne samt ansøgerens bror. Ansøgeren har i et asylansøgningsskema og under oplysnings- og motivsamtalen [Primo] 2016 oplyst, at han gemte sig i en majsmark. Under asylsamtalen [medio] 2016 har han først forklaret, at han gemte sig under et træ, og at der var tale om en skov. Han har senere under samtalen forklaret, at der faktisk blot var tale om højt græs, som han gemte sig i, og han har til sidst oplyst, at der var tale om en majsmark, og at han gemte sig i marken under træerne. Under oplysnings- og motivsamtalen har den mandlige ansøger i øvrigt forklaret, at der var grænseposter i det område, som de skulle passere, for at komme til Iran, og at grænseposterne har en projektør. Den mandlige ansøger blev opdaget, da der kom projektørlys på ansøgeren. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han på vej over grænsen, blev lyst på af en bil med meget stærkt lys. Under nævnsmødet har han forklaret, at han blev opdaget via en projektør på en bil, da han befandt sig i Iran, efter at grænsen var passeret. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgernes forklaringer er uoverensstemmende, idet den mandlige ansøger har forklaret, at han tog endeligt afsted for at følge sin søster til Irak fredag omkring klokken 20. Den kvindelige ansøger har under sin asylsamtale den 9. maj 2016, derimod forklaret, at den mandlige ansøger tog afsted omkring klokken 16-17. Den mandlige ansøger er under asylsamtalen foreholdt divergensen, og han har hertil svaret, at hans ægtefælle må tage fejl, og at han er sikker på tidspunktet. Under nævnsmødet har han forklaret, at han tog afsted kl. 17. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at der er anledning til at foretage en ægthedsvurdering af de dokumenter, blandt andet om indkaldelse af ansøgeren til et retsmøde og en domsudskrift, som er fremlagt for nævnet. Flertallet henviser til, at dokumenterne først er fremkommet under den mandlige ansøgers samtale med hans advokat, selvom det er angivet i et af dokumenterne, at en indkaldelse til retten er forkyndt for ansøgerens far allerede [medio] 2015, og at en udskrift af dommen er afleveret til ansøgerens far [primo] 2016. Det forekommer ikke troværdigt, at den mandlige ansøger flere gange efter udrejsen har været i kontakt med sin svigerfamilie, uden at han er blevet gjort bekendt med dokumenterne, herunder at han angiveligt er idømt lang fæng-selsstraf. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbage-venden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster der-for Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2016/103/JOV
