Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ikke-praktiserende sunni-muslim af trosretning fra Kermashan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han har smuglet brændstof mellem Iran og Irak, og fordi han har hjulpet medlemmer af KDPI med at komme over grænsen mellem Iran og Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter at have afsluttet sin skolegang begyndte at smugle brændstof fra Iran til Irak. Ansøgeren smuglede brændstof i en periode på omkring fire år, i hvilken forbindelse han én gang blev anholdt af myndighederne og modtog en bøde. Kort tid forud for ansøgerens udrejse mødte han syv bevæbnede mænd fra KDPI, som ønskede hjælp til at komme til grænsen. Da de nåede til grænsen, åbnede det iranske grænsepoliti ild mod dem, i hvilken forbindelse det lykkedes ansøgeren at flygte. Ansøgerens forældre ringede til ansøgeren og fortalte, at de syv KDPI-medlemmer var blevet anholdt, og at myndighederne havde opsøgt familiens bopæl. Ansøgerens familie er videre blevet opsøgt af den iranske efterretningstjeneste to-tre gange efter ansøgerens indrejse i Danmark og familien har oplyst, at det vil være bedst, hvis ansøgeren melder sig selv. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flertallet finder således, at forklaringen på centrale punkter fremstår divergerende og usammenhængende, og at forklaringen må anses for at være konstrueret til lejligheden. Der lægges vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om omstændighederne ved mødet med de syv bevæbnede mænd tilhørende Peshmerga. Under asylsamtalen [i sommeren 2016] har ansøgeren forklaret, at mændene henvendte sig til den karavane, som ansøgeren var en del af, og at mændene i karavanen delte sig, da de mødte de syv mænd. Ansøgeren blev tilbage sammen med de syv mænd, og de fulgte en anden rute end karavanen. I nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at der var én tilhørende Peshmerga, der rettede henvendelse til ansøgeren, da ansøgeren gik bagest i karavanen. Personen ville gerne tale med ansøgeren i nogle minutter, og ansøgeren afleverede derfor nogle af sine æsler til manden foran i karavanen. Da ansøgeren kom tilbage til den person, der havde henvendt sig til ham, var de andre peshmerga-folk kommet, herefter tog de den samme rute, som karavanen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin samtale med sin far den følgende morgen, efter at myndighederne om natten havde åbnet ild mod ansøgeren og peshmergaerne. Under oplysnings- og motivsamtalen den [i efteråret 2015] har ansøgeren blandt andet forklaret, at han fik at vide, at myndighederne havde været på familiens bopæl klokken 12-13 for at spørge efter ansøgeren, og at myndighederne havde taget ansøgerens far og bror med til afhøring. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at hans far var blevet afhørt i hjemmet. Foreholdt divergensen, har ansøgeren blandt andet oplyst, at han ikke under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at myndighederne havde været i hjemmet mellem klokken 12 og klokken 13. I nævnet har ansøgeren i øvrigt forklaret, at samtalen fandt sted ca. kl. 10 om formiddagen, og han fik at vide, at myndighederne havde været på bopælen for at opsøge ansøgeren, og at hans far var blevet taget med af myndighederne og senere løsladt. Der blev ikke taget andre med. Foreholdt sin tidligere forklaring har ansøgeren oplyst, at hans bror også blev taget med af myndighederne, og ansøgeren har efterfølgende forklaret, at han talte med sin far, mens myndighederne henvendte sig på bopælen. Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er kommet i de iranske myndigheders søgelys, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/101
