Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014.
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra […], Irak. Ansøgeren er iransk statsborger. Ansøgeren sympatiserer med KDPI’s ungdomsparti. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter langvarig fængselsstraf eller henrettelse på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er sympatisør af KDPI, og at han har i den forbindelse fremlagt et bekræftelsesbrev udstedt af KDPI’s ungdomsafdeling. Ansøgeren har forklaret, at han af tre omgange smuglede de samme to KDPI-medlemmer over grænsen til Irak. Derudover smuglede han en pakke med ukendt indhold ind i Iran og overbragte den til sin ven, [A], der var medlem af KDPI. Ansøgeren fik herpå en advarende sms, hvorefter han tog ophold hos sin faders ven. Ansøgeren fandt senere ud af, at [A] var blevet arresteret, og derefter udrejste han. De iranske myndigheder har eftersøgt ham flere gange på hans bopæl. Endelig har ansøgeren henvist til, at flere af hans familiemedlemmer er aktive medlemmer eller sympatisører af KDPI. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed er påvirket som følge af, at han har fremlagt to confirmation letters fra Democratic Youth Union of Iranian, der begge indeholder fejl vedrørende fødselsdata, stavemåde af navn og betegnelse mv., samt at ansøgeren under nævnsmødet oplyser, at hans familie er i besiddelse af en skriftlig arrestordre vedrørende ham, men at han ikke har nævnt dette tidligere eller har forsøgt at fremskaffe dokumentet. Ansøgeren har forklaret forholdsvist kortfattet og udetaljeret under de tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen. Han har først under mødet med Flygtningenævnet oplyst væsentlige detaljer herunder, at han under den anden menneskesmugling over grænsen talte med grænsevagterne, at grænsevagterne havde skjult sig, og at det var hans hunde, der fandt dem. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han blev bekendt med, at hans familie havde været opsøgt at myndighederne. Som følge af dette og da hans forklaring ikke forekommer sandsynlig, tilsidesætter Flygtningenævnet hans forklaringer om hans smuglinger over grænsen. Herefter kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at han er blevet eftersøgt af myndighederne. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring i det hele. Uanset at der på KDPI’s danske hjemmeside er et billede med ansøgeren, finder Flygtningenævnet, blandt andet fordi ansøgeren ikke på billedet er genkendelig, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgerens eventuelle politiske aktiviteter af denne grund er kendt i Iran. Herefter og da han ikke tidligere har haft problemer med myndighederne på baggrund af sit navn, finder nævnet ikke, at der er grundlag for at antage, at han af disse grunde er udsat for en reel risiko for overgreb, selvom han er udrejst illegalt, og at der er særligt fokus på kurdere. Flygtningenævnets flertal finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i reel risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2015/41
