Nævnet meddelte i maj 2015 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet stadfæstede [i foråret] 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke at meddele klageren, der er perser og iransk statsborger, asyl. Af afgørelsen fremgår, at klageren har oplyst, at han er muslim, og at han ikke har været politisk aktiv. Han søgte asyl på grund af frygt for myndighedsforfølgelse efter at efterretningsvæsenet i 2009 og 2012 kortvarigt havde tilbageholdt ham og i den forbindelse udsat ham for fysiske overgreb på grund af hans kontakter til personer, som udgav sig for at være journalister. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. [I sommeren] 2013 anmodede klageren om genoptagelse af sagen, og henviste herved til rapport [fra sommeren] 2013 fra Amnesty Internationals danske lægegruppe, hvori konkluderes, at der er fundet god overensstemmelse mellem den af klageren beskrevne tortur og de objektive fysiske fund. Klageren har endvidere henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Han begyndte allerede at interessere sig for kristendommen i Iran, men blev først døbt i Danmark [i vinteren] 2013. [I foråret] 2015 genoptog Flygtningenævnet sagen. Under sagens fornyede behandling i Flygtningenævnet har klageren blandt andet forklaret, at hans interesse for kristendommen begyndte i 2008. Han hørte herom fra en ven, der er armensk kristen. I et års tid deltog han i møder, hvor man diskuterede religion. Han ophørte hermed, da han blev tilbageholdt i 2009. Han fortsatte dog med at læse i Bibelen, og følte sig i et vist omfang som kristen, da han rejste til Danmark. I [begyndelsen af] 2012 begyndte han at gå i kirke [i hovedstadsområdet]. I [begyndelsen af] 2013 skiftede han til […] beliggende […], hvor han efter undervisning på engelsk og farsi blev døbt [i vinteren] 2013. Han omtalte ikke konversionen under nævnsmødet [i foråret] 2013, da hans ansøgning vedrørte politisk forfølgelse. Efter afslaget fik han en krise, og hans ydre kristne aktiviteter ophørte for en tid. I efteråret 2013 begyndte han på ny at tale med andre kristne, og fra [efteråret] 2013 er han kommet i […] og i […]. Han deltager hver søndag i gudstjenester, og han har herudover deltaget i en række andre religiøse aktiviteter, herunder diverse kristne seminarer. [I vinteren] 2014 blev han konfirmeret. Fra efteråret 2014 har han, jf. udtalelse fra […], deltaget i undervisning i kristendom. Siden [begyndelsen af] 2015 har han hver fredag uddelt kristent materiale på [-torvet]. Flygtningenævnet finder ikke, at klagerens seneste forklaringer om kontakten til […] og […], samt det anførte i Amnesty Internationals danske lægegruppes rapport er tilstrækkeligt til at ændre Flygtningenævnets konklusion vedrørende klagerens oprindelige asylmotiv. Vedrørende klagerens nye motiv angående konversion giver forklaringen om hans interesse for kristendom i Iran anledning til en vis usikkerhed om det religiøse motiv. Klageren har imidlertid i Flygtningenævnet kunnet redegøre for kristne grundprincipper, hovedindholdet i Bibelen og kristne højtider på en overbevisende måde. Klageren har herved lagt vægt på, at det er en kristen pligt at fortælle andre om kristne budskaber, hvilket han har gjort - blandt andet på facebook. Klageren har endvidere nøgternt og troværdigt kunnet forklare om, hvorfor han personligt er konverteret. Klagerens forklaring om sit kristne tilhørsforhold er underbygget af en række udtalelser fra kirker med videre. Hertil kommer, at det må lægges til grund, at der på YouTube er filmklip af klagerens dåb, hvor hans navn er nævnt. Derudover er der på YouTube filmklip, hvor det ses, at klageren holder en tale vendt mod det iranske regime under en demonstration i Danmark. På klippet er klagerens navn anført på farsi. Endvidere er klagerens foto vist – og klagerens navn anført – i artikel i Jyllandsposten fra [vinteren] 2015, hvoraf fremgår, at klageren er kristen. Efter en samlet vurdering må det herefter antages, at klageren, ved en tilbagevenden til Iran, vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2015/2
