Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarestan af trosretning fra Iran. Ansøgeren har siden begyndelsen af 2010 været aktiv for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har haft politiske aktiviteter for KDPI, idet han har uddelt løbesedler og cd’er for partiet, ligesom han har skrevet slogans på mure. I juli 2010 tog ansøgeren og hans farbroder til Irak, hvor farbroderen skulle besøge KDPI. Ansøgeren ventede på farbroderen i byen [K]. Efter to dage blev ansøgeren tilbageholdt af kurdiske sikkerhedsstyrker. Han blev tilbageholdt og afhørt i to måneder, hvorefter han blev løsladt. Ansøgeren og farbroderen tog derefter tilbage til Iran, men ved grænsen blev de beskudt af iranske grænsevagter. Ansøgerens farbroder blev tilbageholdt, men det lykkedes ansøgeren at flygte og tage ophold hos sin morbroder i [byen D]. Ansøgeren udrejste af Iran omkring fire dage derefter, da ansøgeren fandt ud af, at hans forældre og broder var blevet tilbageholdt af de iranske myndigheder grundet ansøgerens politiske aktiviteter. Vedrørende Italien har ansøgeren forklaret, at han ved en tilbagevenden hertil frygter at blive slået ihjel eller udsat for chikane af ekstreme islamister, idet ansøgeren blev overfaldet af omkring 15 til 20 mænd i en flygtningelejr i [], efter at han var blevet udsendt fra Danmark til Italien i [slutningen af] 2013. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker overordnet, at ansøgeren har svaret afglidende og upræcist på centrale områder, ligesom han har forklaret divergerende både om årsagen til, at han blev anholdt i Irak, og om de hændelser, som hans familie var udsat for. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han blev anholdt i Irak, fordi han var indrejst ulovligt. Til asylsamtalen har han forklaret, at han blev anholdt, fordi der var mistanke om suspekte forhold på [I’s] bopæl. I asylansøgningsskemaet har han oplyst, at han blev beskyldt for at samarbejde med de iranske myndigheder, og endelig har han ved gensamtalen oplyst, at myndighederne havde mistanke om, at han havde til hensigt at begå forbrydelser i landet. Han har under nævnsmødet ikke kunnet give nogen forklaring på, hvorfor han har oplyst forskelligt. Han har ligeledes forklaret divergerende om, hvornår hans familie i Iran fik problemer, idet han til asylsamtalen har oplyst, at hans farbroder der havde fortalt ham, at de iranske myndigheder havde opsøgt hans forældre og taget hans fader med til afhøring, hvorefter han blev løsladt samme dag. Under samme samtale har ansøgeren oplyst, at både hans fader og moder på et andet tidspunkt blev tilbageholdt i en uge. Til gensamtalen med Udlændingestyrelsen har ansøgeren derimod forklaret, at hans farbroder fortalte ham, at hans fader havde været tilbageholdt i en uge, mens ansøgeren var i fængsel i Irak, og at faderen ikke havde været tilbageholdt på andre tidspunkter. Under samme samtale forklarede ansøgeren, at hans fader rettelig blev tilbageholdt af de iranske myndigheder, efter at ansøgerens farbroder var blevet skudt ved grænsen. Nævnet finder herefter efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2015/18
