Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk azari og shia-muslim af trosretning fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han fra 1994 og frem til sin udrejse af Iran ultimo 2011 arbejdede som projektleder i en byggeafdeling med tilknytning til […], som udgør en del af den iranske hær. Omkring et år inden hans udrejse blev han indkaldt til et møde med sin chef, som fortalte ansøgeren, at han ikke længere kunne fungere som projektleder, fordi han havde nægtet at samarbejde og havde talt negativt om sin arbejdsplads og regeringen. Omkring en måned senere blev han tilsagt til at give møde hos efterretningstjenesten, hvor han fik at vide, at hans chef havde anmeldt ham, fordi han havde talt negativt om sin arbejdsplads og regeringen samt for ikke at være religiøs. Efterfølgende deltog han i yderligere to til tre møder med efterretningstjenesten, før han af straffedomstolen i Tabriz uberettiget blev dømt for at have modarbejdet den iranske regering, for at nedgøre det hellige og for at modsætte sin chefs ordrer. Han blev fængslet i omkring tre måneder, før han ved hjælp af bestikkelse fik udstedt en tilladelse til at besøge sin familie, hvorved han fik mulighed for at udrejse af Iran. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i Iran var i besiddelse af dokumenter, som kunne anvendes mod ledelsen på hans tidligere arbejdsplads. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgers forklaring til grund. Ansøger har under den ungarske asylbehandling, til oplysnings- og motivsamtalen og til Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om, hvilke ordrer han havde fået af sin chef, hvornår konflikterne med chefen opstod, og hvad konflikten reelt angik. Ansøger har også forklaret divergerende om sine møder med efterretningstjenesten, om sin fængsling og forløbet og varigheden heraf. Videre har ansøger forklaret, at han blev anklaget for at have talt imod Gud og det iranske styre, at han var fængslet i 3 måneder men ikke har fået en endelig dom. Det fremgår imidlertid af den dom, ansøger har fremlagt, at ansøger er dømt for underslæb, at han er idømt en straf på fængsel i 2 år, der ved ankerettens dom […] 2011 blev nedsat til 6 måneders fængsel. Ansøger har under nævnsbehandlingen forklaret, at dommen skulle forståes således, at han fik 6 måneders fængsel, mens de 2 års fængsel blev gjort betinget af, at han afleverede beviserne mod chefen til denne. Dette fremgår imidlertid ikke af den fremlagte dom og understøttes ikke af ansøgers forklaring under nævnsbehandlingen om, at han har afleveret alle beviser til retten. Det fremgår ligeledes af de dokumenter, ansøger har fremlagt, at han […] 2011 blev betinget løsladt efter 4 eller 5 måneders afsoning. Der er således tale om en straffedom, hvor straffen ikke står i misforhold til den sanktion, der ville blive idømt i Danmark for tilsvarende forhold. Den idømte dom må betragtes som helt eller delvist afsonet. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2015/17
