Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran og en kvindelig statsborger fra Bulgarien samt den kvindelige ansøgers særbarn og ansøgernes to fællesbørn. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At den mandlige ansøger er etnisk perser og kristen fra Teheran, Iran. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af noget politisk parti, men har haft kontakt til nogle politiske partier i Bulgarien, mens han opholdt sig der. Den kvindelige ansøger er etnisk bulgarer og kristen protestant fra Plovdiv, Bulgarien. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og dræbt af de iranske myndigheder som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Ved en tilbagevenden til Bulgarien frygter den mandlige ansøger overgreb fra myndighederne eller personer med tilknytning til mafiaen. Den mandlige ansøger har til støtte herfor nærmere oplyst, at han i 1995 konverterede til kristendommen, mens han opholdt sig i Islamabad i Pakistan, og at han efterfølgende begyndte at missionere i Iran. Dette fik de iranske myndigheder kendskab til i 2008, og han blev i den forbindelse tilbageholdt i et par måneder. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han herefter i 2009 flygtede fra Iran til Bulgarien, hvor han giftede sig med bulgarsk kvinde, der ejede en restaurant. Op til valget i Bulgarien i 2009 var han i kontakt med det politiske parti DPC, hvis leder var Ahmad Dogan. Ansøgeren tilbød sin hjælp med at udvikle biodiesel til gavn for det bulgarske samfund. DPC tabte valget. Ansøgeren blev herefter kontaktet af en repræsentant fra det vindende bulgarske parti, GERB, der nu havde overtaget regeringsmagten, fordi de ønskede hans hjælp til deres økonomiske politik og turisme. Ansøgeren, der havde fået afslag på opholdstilladelse, indvilligede i dette. Partiets repræsentant lovede at hjælpe ham med at få opholdstilladelse i Bulgarien. Efterfølgende fik ansøgeren at vide, at han skulle rejse til udlandet og veksle nogle obligationer for regeringspartiet, hvilket han nægtede, da han mente, at det ville indebære ulovligheder. I den efterfølgende periode blev han og hans familie chikaneret af ukendte personer, der blandt andet smadrede ruder og inventar i deres restaurant, stjal deres to biler og [i begyndelsen af] 2010 satte ild til deres restaurant. Dernæst modtog ansøgeren trusler om, at han og hans familie ville blive dræbt. Han har endvidere forklaret, at han mener, at den meldepligt, som han pludselig blev pålagt, er et led i den chikane, som han og hans familie er blevet udsat for. Han mener, at den gruppe, som har chikaneret ham og hans familie og blandt andet har sat ild til restauranten, er meget indflydelsesrige i forhold til regeringen og derfor kan foranledige, at hans opholdstilladelse trækkes tilbage. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Bulgarien frygter, at hendes ægtefælle vil blive sendt tilbage til Iran som følge af de konflikter, hun og hendes ægtefælle har haft i Bulgarien. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle i 2009 af en repræsentant fra det bulgarske regeringsparti, GERB, blev anmodet om at arbejde for dem. Dette indvilligede hendes ægtefælle i, hvis han til gengæld fik en opholdstilladelse i Bulgarien. Efterfølgende fik hendes ægtefælle at vide, at han skulle rejse til udlandet og veksle nogle obligationer for GERB, hvilket han nægtede. I den efterfølgende periode blev ansøgeren og hendes familie chikaneret og truet af forskellige ukendte personer, og [i begyndelsen af] 2010 blev det sat ild til deres restaurant. Ansøgeren mener, at det er personer fra mafiaen, som har chikaneret dem, og hun mener, at der er en så tæt kontakt mellem mafiaen og de øverste regeringsmyndigheder, herunder justitsmyndighederne, at hendes ægtefælle som led i chikanen risikerer at få ophævet sin opholdstilladelse og blive udsendt til Iran. Et eksempel på den magt som mafiaen har i forhold til regeringen er, at hendes ægtefælle er blevet pålagt meldepligt. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at han er konverteret til kristendommen, hvilket er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder derfor, at den mandlige ansøger isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Bulgarien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at den chikane, som ansøgerne angiveligt har været udsat for fra ukendte kriminelle personer, er af privatretlig karakter, hvorfor ansøgerne må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse herimod. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at ansøgerne vil kunne opnå beskyttelse hos myndighederne. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne hver gang har anmeldt kriminaliteten til politiet, der har optaget rapport herom. Flygtningenævnet finder derimod ikke at kunne lægge til grund, at chikanen er udført af de bulgarske myndigheder eller personer med tilknytning til disse. Flygtningenævnet lægger til grund, at den meldepligt, som den mandlige ansøger er blevet pålagt af de bulgarske myndigheder efter det oplyste må antages at være en følge af en overtrædelse af den bulgarske udlændingelovgivning. Flygtningenævnet finder ikke, at den mandlige ansøger har godtgjort, at meldepligten har nogen sammenhæng med den chikane, som ansøgerne har været udsat for fra ukendte kriminelle personer. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger ved den bulgarske asylmyndigheds afgørelse af […]2009 blev meddelt såkaldt humanitær opholdstilladelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at denne humanitære opholdstilladelse, der er meddelt i henhold artikel 9 i den bulgarske lov om asyl og flygtninge, der efter de foreliggende oplysninger svarer til beskyttelsesstatus efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder derfor, at den mandlige ansøger allerede har opnået beskyttelse i Bulgarien, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen ikke, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at den mandlige ansøger risikerer at blive udsendt til Iran eller til et andet land, hvorfra han risikerer at blive udsendt til Iran, jf. udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet finder derfor, at Bulgarien kan tjene som den mandlige ansøgers første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2014/19
