Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [byen A], Kermanshah provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel den indflydelsesrige imam, [A], eller de iranske myndigheder, idet han har været i håndgemæng med ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han boede omkring 200 meter fra den lokale moské, [moskéen C], hvor imamen, [A], prædikede nedværdigende om yari-troende. Imamen fortalte blandt andet i sin prædiken, at han betragtede yari-troende som blasfemiske, beskidte og vantro. Ansøgeren besøgte derfor moskéen to gange. Den første gang talte han med nogle frivillige, der fortalte ham, at imamen havde ret. Den anden gang talte han med imamen, der forklarede ansøgeren, at koranen inddelte mennesker i muslimer og vantro, og at muslimerne i Iran ventede på et signal fra den religiøse leder, Khamenei, til at få lov til at slå de yari-troende ihjel. Ansøgeren forlod herefter moskéen. [I sommeren] 2015 mødte ansøgeren tilfældigt imamen på gaden. Imamen nægtede at give hånd til ansøgeren, og ansøgeren konfronterede herefter imamen og fortalte, at han var træt af den måde, hvorpå imamen omtalte de yari-troende. Imamen svarede på ansøgerens kommentar med at kalde yari-troende for ”beskidte”. Samtalen mellem ansøgeren og imamen udviklede sig til et håndgemæng. Da håndgemænget blev stoppet af tilfældige forbipasserende, truede imamen ansøgeren på livet, og ansøgeren flygtede til en afsides kornlade, som tilhørte hans ven, hvor han opholdt sig i tre og en halv måned indtil sin udrejse af Iran. Under sit ophold i kornladen blev ansøgeren bekendt med, at hans familiens bopæl tre gange er blevet opsøgt af civilklædte repræsentanter fra de iranske myndigheder, der ledte efter ansøgeren og beslaglag hans computer og bøger, som indeholdt materiale, der kritiserer islam. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår divergerende, tillært og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen flere gange forklarede, at han havde været i moskeen tre gange, hvor han alle gange havde talt med frivillige. Han husker ikke præcist, hvornår disse samtaler fandt sted. De frivillige havde ikke truet ham, men havde sagt det samme som imamen. Han talte med imamen to gange på en pæn måde - den anden gang var [i sommeren] 2015. Ingen af gangene truede imamen ham, men forsøgte blot at få ham til at forstå, hvordan muslimer betragter yari. Ansøgeren forklarede efterfølgende, at episoden, hvor imamen slog ham, fandt sted [i sommeren] 2015. Til sin asylsamtale forklarede ansøgeren derimod, at han kom i moskeen omkring en måned, før konflikten med imamen startede, og at han her talte med nogle personer, som han formodede var frivillige. Anden gang han kom – han husker ikke hvornår – var imamen til stede, og han talte med ham. Han modtog ingen trusler disse gange. Han kom ikke flere gange i moskeen forud for [i sommeren] 2015, hvor konflikten startede. Ansøgeren har endvidere til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at nogle civilklædte personer efterfølgende opsøgte hans bopæl og tog hans computer og nogle bøger. Der var ikke noget inkriminerende på hans computer eller i bøgerne. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at der var tale om civilklædte myndighedspersoner, der konfiskerede hans computer, bøger og et af hans id-kort. Computeren og bøgerne indeholdt blandt andet informationer vedrørende yari-troen og islamkritisk materiale. En af de konfiskerede bøger var ”Ayate Shitani” som var skrevet af islamkritikeren Salam Rushdie. Nævnet finder ikke, at denne divergens kan forklares med tolkemæssige problemer, henset til, at ansøgeren, der er en veluddannet person, ikke har haft nogen bemærkninger til oversættelsen af referatet af oplysnings- og motivsamtalen, og at ordet inkriminere efter tolkens oplysninger på nævnsmødet ikke findes på farsi og derfor har måttet forklares for ansøgeren. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren skulle henvende sig til en imam på et offentligt sted og indlade sig i en diskussion med ham – også henset til, at ansøgeren har forklaret, at han respekterede imamen på grund af hans position, og fordi han var en ældre herre - og at imamen herefter skulle overfalde ansøgeren med slag og true ham med, at han ville slå ham ihjel. Nævnet finder endvidere, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren, der er i kontakt med sine forældre, ikke efterfølgende har talt med dem om den angivelige konflikt. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som utroværdigt. Ansøgeren har for Flygtningenævnet tillige påberåbt sig, at han risikerer forfølgelse som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har forklaret, at han begyndte at udvise interesse for kristendommen kort efter sin indrejse i Danmark, og han har fremlagt dels en ansøgning om tilmeldelse til dåbsundervisning dateret [i begyndelse] af 2016, dels sit dåbsbevis fra [kirke A] af [i foråret] 2016, dels en bekræftelse af [i slutningen af] 2017 fra [kirke B], hvoraf det fremgår, at han har været aktiv deltager i kirkelige arrangementer i perioden fra [slutning af 2015 til slutning af 2017]. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren begyndte at komme i kirken umiddelbart efter, at han kom til Danmark, at han ikke på en overbevisende måde har kunnet redegøre for, hvorfor han begyndte at komme i kirken, og at ansøgeren trods det forhold, at han påbegyndte dåbsundervisning i januar 2016 og blev døbt i april 2016, ikke har oplyst noget herom hverken til oplysnings- og motivsamtalen eller asylsamtalen, men at han tværtimod til asylsamtalen oplyste, at han altid har tilhørt yari, og at han praktiserede sin religion, ligesom han fremlagde en erklæring fra Yarsan Democratic Organization dateret [efteråret 2016], hvoraf fremgår, at ansøgeren tilhører det religiøse mindretal yarsan. Heller ikke det forhold, at ansøgeren på sin åbne Facebook-profil har offentliggjort religiøse indslag navnlig efter afslaget fra Udlændingestyrelsen, findes at kunne føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han med Facebook-profilen, der alene henviser til hans fornavn, har profileret sig overfor de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Nævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens notat af 6. april 2017, Iran: The Yaresan, afsnit fem, side 12, fremgår, at: ”With regard to how the authorities might perceive a conversion to Christianity from Yari faith, the source considered that if an individual that the authorities regarded as non-Muslim were to convert to Christianity, he or she would not likely be treated as an apostate. […]”. Nævnet finder sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2018/30/AZU
