Nævnet meddelte i januar 2014 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Ansøgerne indrejste i 2013 sammen med deres to voksne børn. Sagerne blev behandlet sammen i Flygtningenævnet, og ansøgernes børn blev ligeledes meddelt opholdstilladelse.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske persere fra Teheran, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive, men de har deltaget i tre til fire demonstrationer for Den Grønne Bevægelse i 2009 i forbindelse med præsidentvalget. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi de er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har desuden henvist til deres søn, […], forhold. Ansøgerne fik interesse for kristendommen gennem nogle kristne venner. Ansøgerne fejrede de år jul på deres bopæl og havde juletræ. Ansøgerne og deres familie boede i nogle år sammen med en kristen familie. Ansøgerne konverterede sammen til kristendommen i 1983, og sønnen […] blev døbt i hemmelighed i 1984, da han var 50 dage gammel. Den kvindelige ansøger har deltaget i religiøse møder om kristendommen, hvor de diskuterede og læste op fra bibelen. Den mandlige ansøger deltog ikke i disse religiøse møder, idet han ofte var udenbys i forbindelse med sit arbejde. I 2007 mødte nogle myndighedspersoner op på ansøgernes bopæl, hvor de tilbageholdt ansøgerens søn, […]. Sønnen blev tilbageholdt, fordi han skrev digte og sange om Den Grønne Bevægelse. På Ashura-dagen i 2009 deltog sønnen i en demonstration og gik herefter under jorden, fordi en af hans venner blev anholdt. I perioden herefter blev ansøgerne udsat for chikane. Civilklædte personer mødte op på deres bopæl og ringede til dem. Personerne spurgte efter sønnen. Den mandlige ansøger modtog en tilsigelse om at møde op i retten i slutningen af 2011, hvor han blev spurgt ind til sønnens opholdssted og tilbageholdt, da han ikke oplyste dette. Retten idømte sønnen en fængselsstraf på fire år samt 74 piskeslag. Den følgende dag stillede den kvindelige ansøgers fader kaution, og den mandlige ansøger blev løsladt. Chikanen fortsatte efter løsladelsen. I perioden efter løsladelsen, og indtil ansøgerne udrejste, fik den mandlige ansøger mindre og mindre arbejde, fordi der gik rygter om, at han var kristen. Da Flygtningenævnet ikke har kunnet lægge ansøgernes søns forklaring om sine konflikter med de iranske myndigheder til grund, kan heller ikke ansøgernes forklaringer om konflikter, der er afledt heraf, lægges til grund. Om deres families kristne tro har ansøgerne som deres børn forklaret, at de forud for sønnens fødsel konverterede til kristendommen, at sønnen blev døbt som spæd, og at de først fortalte sønnen og hans søster om deres konversion, da børnene hver især var ca. 16 år gamle. Med hensyn til familiens kristne aktiviteter i Iran har ansøgerne og deres børn afgivet forklaringer, der i et vist omfang er indbyrdes divergerende. Ansøgernes søn har i Udlændingestyrelsen den […] 2013 forklaret, at hans familie ikke gik meget op i religion. Den […] 2013 har han forklaret, at familien, så vidt han ved, ingen kristne aktiviteter har haft, men at han kom i en privat kristen kirke. Den […] 2013 har han forklaret, at kristendommen ikke blev praktiseret i hans familie, idet de dog fejrede jul og nogle få gange påske hos en kristen familie - hans gudfar og gudmor og deres børn - som de i en periode havde boet sammen med. Ansøgernes søn har videre forklaret, at han ikke tror, at de har holdt jul på deres egen bopæl og foreholdt sin mors forklaring om, at de, fra han var ca. 12 år, selv holdt jul og havde juletræ - ifølge moderen stod det i stuen fra et par dage før jul til efter nytår - har han fastholdt, at det havde de aldrig. Ansøgernes datter har den […] 2013 forklaret, at familien aldrig fejrede højtider på deres egen bopæl, idet det var for farligt, og at de derfor ikke selv kunne have et juletræ. Foreholdt sin fars forklaring af […] 2013 om, at de havde juletræ på bopælen, har hun forklaret, at hendes far måske et par gange havde et lille juletræ, som han hurtigt fjernede igen, uden at hun nåede at se det, idet hun de gange har været hos den kristne familie. Hun har endvidere forklaret, at hun har en erindring om, at der er blevet fejret jul i hjemmet, da hun var meget lille. Den kvindelige ansøger har forklaret, at de havde et maleri af Jesus på væggen i soveværelset og en plakat med Jomfru Maria og Jesus i stuen. Den mandlige ansøger og parrets børn har adspurgt om religiøse symboler i hjemmet ikke nævnt disse. Ansøgernes datter har nævnt billeder af Jesus på en computer, og den mandlige ansøger har forklaret, at han ikke har bemærket billeder med religiøst indhold i hjemmet. De fotografier fra familiens hjem, der er fremlagt for nævnet, bekræfter imidlertid den kvindelige ansøgers forklaring. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hun praktiserede den kristne tro i hjemmet, og at hun fra børnene var helt små lærte dem at bede en bøn til gud og takke for de ting, som han havde givet dem. Da børnene blev større og var blevet fortalt om forældrenes konversion, talte hun og datteren, men ikke sønnen, ofte om kristendommen. De havde hver især deres egne tider, hvor de fordybede sig i biblen eller bad, men det forekom dog også, at de gjorde det sammen. Heroverfor har ansøgernes datter forklaret, at familien 4-5 år efter, at hun var blevet fortalt om forældrenes konversion, begyndte at samles på fredage og bede og læse biblen sammen. Den mandlige ansøger har forklaret, at han nogle gange læste i biblen, når han havde tid, men at han ikke havde andre kristne aktiviteter. Sammenfattende lægger Flygtningenævnet efter ansøgernes forklaringer til grund, at de fra omkring 1983 har opfattet sig som kristne, at de i 1984 lod deres spæde søn døbe, at familien gennem årene i Iran har fejret kristne højtider i private hjem, hvilket understøttes af de for nævnet fremlagte fotografier, og at de i Danmark er blevet døbt og regelmæssigt har deltaget i gudstjenester. Det må endvidere lægges til grund, at deres kristne aktiviteter i Iran i øvrigt har været af begrænset omfang, men dette må efter nævnets bevisvurdering ses i sammenhæng med den risiko, der for tidligere muslimer i Iran er forbundet med at leve et åbent kristent liv. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at myndigheder og andre i Iran vil blive bekendt med ansøgernes konversion, hvis de ved tilbagevenden til Iran lever et åbent kristent liv i overensstemmelse med deres ønske herom. Det kan således ikke kræves, at en asylansøger for at undgå problemer i hjemlandet som følge af sin religiøse overbevisning, skal skjule eller hemmeligholde denne. På den baggrund, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger om konverteredes stilling i Iran, finder nævnet, at det er sandsynliggjort, at ansøgerne ved tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor de iranske statsborgere, […] og […], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2014/3
