Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har oplyst at være etnisk perser og kristen fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han i en periode på cirka tre måneder umiddelbart før udrejsen af Iran har været medlem af en religiøs organisation. Han har ikke i øvrigt været medlem af politiske, fagforeningsmæssige og/eller andre organisationer i sit hjemland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne, der efterstræber ham, fordi de har fået kendskab til, at ansøgeren er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere oplyst, at han den […] 2011 konverterede til kristendommen og blev Jehovas Vidne, efter at han havde deltaget i en ceremoni, hvor han drak alkohol og spiste brød. Han deltog efterfølgende i kristen undervisning hver søndag i Teheran. Den […] blev han døbt. En dag kom ansøgeren for sent til undervisningen, og da han nærmede sig stedet, opdagede han, at de andre elever var ved at blive anholdt af civilklædte betjente. Ansøgeren tog herefter ophold hos en ven i Teheran i 10 dage, inden han udrejste af Iran i sommeren 2011. Ansøgeren har dels til sin advokat, dels under nævnsbehandlingen, oplyst, at hans forklaring til samtalen med Udlændingestyrelsen er misforstået af tolken, idet vennen ikke er kristen og aldrig har været det. Vennen er alene forretningspartner for ansøgeren og vennen har bistået ansøgeren med at arrangere udrejsen. Flygtningenævnet finder ikke, at de ovennævnte divergenser kan tilskrives tolkeproblemer, idet oplysningerne om vennens rolle som medkristen er gennemgående i hele ansøgerens samtale med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren af denne grund må anses for at have afgivet så divergerende forklaringer om begivenhederne i Iran, at hans forklaring herom ikke kan lægges til grund for sagen. Flygtningenævnet forkaster derfor hele hans forklaring om, hvad der er gået forud for hans udrejse af Iran som udokumenteret og divergerende. Ansøgeren har oplyst, at han den […] 2012 er blevet døbt i Danmark af pastor […]. Ansøgeren har fremlagt en dåbsattest herfor. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder herefter, at da det ikke kan anses for sandsynliggjort af ansøgeren, at han allerede i Iran er konverteret til kristendommen, er det ej heller sandsynliggjort af ansøgeren, at hans dåb i Danmark er en naturlig fortsættelse af et forudgående begivenhedsforløb i Iran. Flertallet finder herefter, at ansøgerens asylmotiv er konstrueret til lejligheden. Flertallet lægger blandt andet vægt på, at ansøgerens dåb den […] ligger ret kort tid efter, at ansøgeren fik afslag i Udlændingestyrelsen. Under disse omstændigheder finder flertallet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2013/4
