Nævnet stadfæstede i oktober 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser og shia-muslim fra Mashad, Iran. Ansøgeren har i perioden fra begyndelsen af 2010 til begyndelsen af 2011 været medlem af Forfatterforeningen i Teheran, der talte for frihed og intellektualisme. Hun var ikke aktivt medlem af foreningen, men leverede tegninger til foreningen til brug for dens møder. Hendes tegninger handlede ofte om frihed, kvinder og tortur. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder. Hun har herom henvist til, at hendes faders kusine i efteråret 2010 blev anholdt i forbindelse med sin indrejse i Iran fra Sverige efter at have haft en kunstudstilling i Tyskland og Sverige. Faderens kusine var i besiddelse af fire tegninger, som ansøgeren havde tegnet. Faderens kusine var en slags læremester for ansøgeren og aktiv i Forfatterforeningen. Ugen efter blev ansøgeren afhørt af efterretningstjenesten om sin identitet, familieforhold og tegningerne. To uger herefter blev ansøgeren igen afhørt af efterretningstjenesten vedrørende faderens kusines familieforhold, sin tilknytning til Forfatterforeningen og sin tidligere anholdelse i 2009. Herefter blev hun løsladt betingelsesløst. I begyndelsen af 2011 ransagede de iranske myndigheder Forfatterforeningens lokaler i Teheran og beslaglagde alt materiale, herunder ansøgerens tegninger. I begyndelsen af 2011 ransagede efterretningstjenesten ansøgerens bopæl og beslaglagde i den forbindelse hendes computer, bøger og digte samt hendes tegninger og notater. Ansøgerens fader blev endvidere anholdt, idet ansøgeren ikke var hjemme, og faderen har efterfølgende været afhørt flere gange af efterretningstjenesten vedrørende hendes opholdssted. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hun har været tilbageholdt i en uge i sommeren 2009 i forbindelse med en demonstration, som hun ikke deltog i, men hvor hun blot ventede på sin fader. Hun blev anholdt sammen med 15 andre og underskrev i den forbindelse en erklæring om ikke at deltage i fremtidige politiske aktiviteter. Endelig har hun henvist til, at hun i efteråret 2010 fik en bødestraf samt en dom på 80 piskeslag for at have drukket spiritus i forbindelse med en familiefest i sommeren 2009. Vedrørende dommen for deltagelse i en fest: Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om dette asylmotiv til grund. Nævnet har lagt vægt på, at dommen ikke fremtræder som en autentisk endelig dom. Det fremgår således ikke af dommen, hvornår overtrædelsen skulle være fundet sted, eller at der er tale om en ankedom. Dommen harmonerer heller ikke med ansøgerens forklaring, idet det fremgår af dommen, at ansøgeren skulle være idømt henholdsvis 80 og 30 piskeslag, hvorimod ansøgeren til Udlændingestyrelsen oplyste, at hun var idømt 80 piskeslag og en bøde på 3 mio. tomaner. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sagens behandling i det iranske retssystem, herunder om tidspunktet for domsafsigelsen og om dommen blev afsagt personligt, og ansøgeren har ikke tidligere forklaret, at hun ikke tidligere har modtaget en kopi af dommen, men først for nyligt har modtaget kopi af dommen fra sin advokat. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at dommen er fremlagt umiddelbart for nævnsmødet, og at ansøgeren har modsat sig ægthedsvurdering. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring kunne få udrejsetilladelse, og at hun vendte tilbage til Iran uanset dommen i 1. instans. Vedrørende ansøgerens malerier/tegninger: Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at ansøgeren ikke har været tilbage i Iran efter sin deltagelse i maleriudstillingerne i Tyskland og Sverige. Uanset at ansøgeren således har været opfordret hertil, har hun ikke fremlagt dokumentation for tilbagerejsen i form af pas eller kopi heraf, selv om hun angivelig rejste på sin ægte pas. Nævnet finder ikke, at fremlæggelse af to håndskrevne receptkopier umiddelbart før nævnsmødet er fyldestgørende, og tillægger ikke disse nogen vægt. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende vedrørende dette asylmotiv, idet hun ifølge referatet af forklaringen til Udlændingestyrelsen ikke kunne huske, om der var noget belastende på hendes computer, hvorimod hun under nævnsmødet forklarede, at computeren bl. a. indeholdt slettet e-mailkorrespondance mellem hende og faderens kusine og politiske og islamkritiske bøger. Forklaringen om, at ansøgeren efter en tilbageholdelse i 2009 skal have skrevet under på, at hun ikke i fremtiden ville afholde sig fra politiske aktiviteter, kan ikke tillægges selvstændig betydning, når asylmotivet vedrørende malerier/tegninger ikke har kunnet lægges til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2012/29
