Nævnet stadfæstede i oktober 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et iransk ægtepar og parrets mindreårige barn. Indrejst i 2010. I 2012 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”At den mandlige ansøger har oplyst, at han er kristen af trosretning og født i Teheran, Iran. Ansøgeren har været aktiv for præsidentkandidat Mousavis valgkampagne i 2009. Den mandlige ansøger har som asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet som følge af sin deltagelse i demonstrationerne, særligt demonstrationerne på Ashura-dagen. Ansøgerne har forklaret, at familiens bopæl blev ransaget tre dage efter demonstrationen på Ashura-dagen, hvilket den mandlige ansøger formoder er sket, idet hans ven […] var blevet tvunget til at angive sine meddemonstranter. Den mandlige ansøger har oplyst, at hans moder har været tilbageholdt i et døgn, og at hendes bopæl har været udsat for flere husransagninger. Den mandlige ansøgers kusine er nu tilbageholdt, fordi den mandlige ansøger i Danmark har deltaget i demonstrationer mod det iranske styre, og fordi den mandlige ansøger er konverteret til kristendommen, hvilket den mandlige ansøger har fortalt sin kusine. Den mandlige ansøger frygter derfor, at han er efterstræbt af de iranske myndigheder, idet han har deltaget i demonstrationer i Danmark, og fordi han er konverteret til kristendommen. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun er kristen af trosretning og født i Teheran, Iran. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi hun er udrejst illegalt. Den kvindelige ansøger frygter endvidere at blive henrettet, fordi hun er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger har deltaget i adskillige demonstrationer mod det iranske styre efter valget i sommeren 2009, og at han sammen med nogle bekendte også havde udført aktiviteter ved at skrive og finansiere trykning af løbesedler. Endvidere lægges det til grund, at han ammen med sine bekendte deltog i demonstrationen på Ashura-dagen den 27. december 2009. I den forbindelse blev […]pågrebet af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger som følge heraf er kommet i de iranske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet finder navnlig ikke hans forklaring om hans angivelige flugt fra Teheran efter demonstrationen troværdig. Flygtningenævnet hæfter sig ved, at […] blev tilbageholdt som én af et meget stort antal demonstranter, uden at han blev set i tilknytning til den mandlige ansøger og de øvrige bekendte. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at den mandlige ansøger, der tidligere havde været med til demonstrationer, skulle vælge at flygte som anført. Flygtningenævnet finder det navnlig påfaldende, at han ikke skulle have tanke for det belastende materiale, han har forklaret lå på hans bopæl. I det mindste må det forventes, at han i løbet af de tre dage, han opholdt sig hos sin ven i Nordiran inden ransagningen af hans bopæl fandt sted, gennem ægtefællen eller andre, havde fået fjernet det belastende materiale. Flygtningenævnet finder det heller ikke troværdigt, at han i de nævnte tre dage og heller ikke senere skulle have interesseret sig for, hvordan det var gået med de øvrige af hans bekendte, der havde deltaget i demonstrationen. Den mandlige ansøger har således forklaret, at han ikke engang forsøgte at skaffe sig sådanne oplysninger. Den mandlige ansøgers forklaring om flugten virker ikke selvoplevet, når han har forklaret, at han hverken i de nævnte tre dage eller senere inden udrejsen skulle have været i kontakt med sin erhvervsvirksomhed. Det må endvidere tillægges vægt, at den mandlige ansøger er udrejst gennem Teherans lufthavn på eget pas. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet det overvejende sandsynligt, at der er sket sikkerhedskontrol af den mandlige ansøger og hans familie i Teherans lufthavn i forbindelse med udrejsen. Det indgår i Flygtningenævnets vurdering, at der har været tale om et delvis forfalsket pas, idet det fremgår af sagen, at den isatte opholdstilladelse i forhold til Tyskland er stjålet. Flygtningenævnet har taget i betragtning, at der er en fejlagtig angivelse af årstallet i opholdstilladelsen og et foto af ansøgerens søn, som kun har overfladisk lighed med det ægte foto i passet. Flygtningenævnet lægger imidlertid vægt på, at sikkerhedstjekket må anses for den afgørende del af paskontrollen, at det fremstår som åbenbart, at årstallet må være 2012, og at fotoet af sønnen i den falske opholdstilladelse har en vis lighed med det ægte billede. Flygtningenævnet tillægger det endvidere en vis betydning, at den mandlige ansøger i forbindelse med indrejsen i Danmark forklarede, at han havde boet hos en ven i de sidste fire til fem måneder i den samme by, som hans ægtefælle og søn skulle have opholdt sig i. Denne forklaring stemmer ikke med det, som den mandlige ansøger i øvrigt har forklaret om tiden forud for sin udrejse. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke troværdigt, at den mandlige ansøger i de første mange måneder efter indrejsen i Danmark ikke skulle have haft kontakt til sin familie, eventuelt gennem bekendte til sin familie. Dette gælder også kontakten i forhold til hans kusine. Han har således henvist til, at han kontaktede kusinen for at spørge til sin moders helbred. Det er ikke troværdigt, at han gennem mange måneder ikke skulle have interesseret sig for oplysninger om moderens helbred, idet det fremgår af hans forklaring, at moderen, mens han var i Iran, var under behandling for kræft. Hans forklaring under den anden samtale med Udlændingestyrelsen har således karakter af en udbyggende forklaring. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger ved udrejsen var kommet i myndighedernes søgelys som følge af sin deltagelse i demonstrationer. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger som følge af deltagelse i demonstrationer i Danmark vil komme i søgelyset i forbindelse med en tilbagevenden til Iran. På de fremlagte fotos, der angives at være stilbilleder fra en film lagt på YouTube, er han sammen med flere andre demonstranter, også af iransk herkomst. Der fremgår ikke navnene på de personer, der er filmet under demonstrationen. Der er således ikke grundlag for at antage, at han skulle være blevet identificeret af de iranske myndigheder. Det bemærkes, at han ifølge Flygtningenævnets ovennævnte troværdighedsvurdering er uprofileret i forhold til de iranske myndigheder. Den mandlige ansøgers forklaring om, at han er konverteret til kristendommen, har ikke virket overbevisende. Da han var til samtale i Udlændingestyrelsen den […] 2010 fandt han ikke anledning til at nævne, at han omkring fire måneder tidligere var konverteret. Flygtningenævnet hæfter sig endvidere ved, at han som begrundelse for, at han har valgt at konvertere i sin samtale med Udlændingestyrelsen den […] 2011 har henvist til, at ”han deltog i en demonstration for frihed, og at han derfor af Khomenei bliver kaldt for en forræder af Islam”. På spørgsmålet om dette er den eneste begrundelse for konversionen svarede han bekræftende. Som nærmere begrundelse for konversionen henviste den mandlige ansøger i sin forklaring i Flygtningenævnet overordnet til, at han ”havde Jesus i sit hjerte” og gentog, at der samtidig var tale om et fravalg af islam, som han hadede. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at der er tale om en reel konversion til kristendommen. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at hans deltagelse i kristne gudstjenester er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at han skulle have valgt at videregive oplysninger om, at han var konverteret, til sin kusine i forbindelse med en telefonsamtale. Han har blandt andet uddybende forklaret, at konsekvensen af, at hans kusine skulle følge hans opfordring til at konvertere ville være, at hun kom i et modsætningsforhold til sin nærmeste familie eller myndighederne. Efter det anførte har den mandlige ansøger ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da den kvindelige ansøger som asylmotiv alene har henvist til den mandlige ansøgers forhold, har heller ikke den kvindelige ansøger sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden udsætter sig for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder således heller ikke, at den kvindelige ansøgers konversion fremstår som reel. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2012/28
