Nævnet meddelte i februar 2011 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er iransk statsborger og shia-muslim fra Shiraz i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han har deltaget i demonstration i forbindelse med præsidentvalget i 2009, hvor han blev anholdt. Han blev efterfølgende løsladt mod kaution. Ansøgeren har endvidere uddelt politisk materiale til nogle personer, der efterfølgende viste sig at være fra myndighederne, og som forfulgte ham i bil. Det lykkedes ansøgeren at slippe væk, hvorefter han flygtede. Myndighederne har efterfølgende flere gange opsøgt ansøgerens bolig og spurgt efter ham. I efteråret/vinteren 2009 satte myndighederne ild til ansøgerens hus. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring lægger nævnet vægt på, at ansøgeren ifølge asylskemaet har oplyst om løsladelsen fra retten i sommeren 2009, og at ansøgeren derefter blev tilsagt til at møde hos myndighederne nogle gange. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke er blevet udspurgt om tilsigelserne eller møderne til samtalen med Udlændingeservice, men at ansøgeren har forklaret om deltagelsen i demonstrationen i sommeren 2009 i Shiraz, tilbageholdelsen i et døgn, løsladelsen mod kaution, hvor skødet til familiens hus blev indleveret til retten, ansøgerens upåagtede tilstedeværelse ved en demonstration 5 dage efter den første demonstration, udleveringen af en brochure eller løbeseddel i efteråret/vinteren 2009 til to personer i en bil, som viste sig at være fra myndighederne, ansøgerens flugt i ansøgerens moders bil, der blev efterladt i en garage, ansøgerens og broderens særskilte afrejse fra Shiraz, hvorefter ansøgeren primært opholdt sig i en navngiven by hos bedstemoderen, ildebranden i 2009 i familiens hus i Shiraz og ansøgerens forsatte skjul med korte ophold i Shiraz indtil udrejsen derfra til Tabriz, hvorefter ansøgeren via Orumieh udrejste af Iran i 2010. Nævnet lægger vægt på disse oplysninger og finder ikke grundlag for efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger til sagen og i nævnsmødet at anse ansøgerens forklaringer herom for divergerende eller nye. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren i nævnsmødet har svaret uforbeholdent på detaljerede spørgsmål i hændelsesforløbet, ligesom ansøgerens oplysning om, at ildebranden i familiens hus formentlig var myndighedspåsat, fremstår bestyrket ved den foreviste video, der indeholder naboens kommentarer. Under hensyn hertil må nævnet lægge til grund, at ansøgerens sag fra demonstrationen i 2009 fortsat er verserende hos myndighederne, herunder at ansøgeren efter den anden tilsigelse fik besked på, at han ville blive indkaldt til senere retsmøde. Henset hertil og til det oplyste om forløbet om identifikationen af moderens bil, som ansøgeren førte i forbindelse med episoden i 2009, hvor regeringskritisk materiale blev afleveret som forklaret, finder nævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer efterstræbelse fra myndighedernes side i forbindelse med sin deltagelse i demonstration og regeringskritisk aktivitet. Det bemærkes, at ansøgeren om de nye oplysninger i nævnsmødet om, at såvel hans moder som hans storebroder er blevet anholdt af myndighederne, har forklaret, at han først har fået oplysningerne efter samtalen med Udlændingeservice. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han under sit ophold i Danmark deltog i en demonstration foran den iranske ambassade i protest mod overgreb mod demonstranter i Iran. Ansøgeren har endvidere henvist til den opståede konflikt med sin tidligere forlovede og dennes familie. Efter en samlet vurdering, navnlig af ansøgerens forklaring om sin deltagelse i demonstrationen, tilbageholdelsen, tilsigelserne og møderne hos myndighederne og episoden i 2009 findes ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran at risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor ansøgeren har krav på opholdstilladelse efter denne bestemmelse. iran/2011/5
