Nævnet stadfæstede i september 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i august 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har forklaret, at han er etnisk kurder og sunnimuslim, samt at han fra 1980 til omkring 2003 har boet i Irak, hvor han stadig har familie. Derefter har han boet i Iran i Sare Pole Zohab med sin ægtefælle og tre børn. Den ældste på 11 år blev i foråret 2010 sendt ud af Iran med henblik på at blive opereret for en øjenygdom. Ansøgeren og hans søn indrejste senere hver for sig - men samme dag - i Danmark i sommeren 2010. Ansøgeren har siden sommeren 2009 været medlem af et kurdisk parti.. Ansøgerens opgave for partiet var at videreformidle forskelligt materiale til fire andre medlemmer i hans by. I sommeren 2009 blev én af de fire andre, ved navn […], anholdt. Ansøgeren udrejste herefter samme dag af Iran. Han har ikke været anholdt eller udsat for ransagning etc., mens han opholdt sig i Iran, men efter udrejsen er hans bopæl flere gange blevet opsøgt og ransaget af de iranske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse på grund af hans politiske aktiviteter samt de generelt vanskelige forhold for kurdere. Under nævnsmødet har ansøgeren fremlagt to dokumenter, som efter sit indhold er udstedt af den lokale byret, henholdsvis foråret 2011 og senere på foråret 2011. Ifølge dokumenterne skulle ansøgeren henvende sig i retten, henholdsvis i foråret 2011 og senere på foråret 2011. Flygtningenævnet bemærker, at bortses der fra ansøgerens forklaring om anholdelsen af […] og følgerne heraf, er der intet, der tyder på, at de iranske myndigheder skulle have kendskab til eventuel politisk aktivitet fra ansøgerens side. Ansøgeren har om anholdelsen forklaret, at han i basaren tilfældigt hørte herom, samt at han gætter på, at anholdelsen var foregået ved et checkpoint, mens […] havde kørt på motorcykel, samt at politisk materiale gemt i motorcyklen herefter blev fundet. Ansøgerens formodninger om anholdelsen er ikke understøttet, og ansøgerens forklaring herom har ikke fremstået troværdigt i nævnet. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke efterfølgende, først hos […] bror og senere under telefonsamtalen med ægtefællen, i givet fald forsøgte at få konkrete oplysninger om anholdelsen og […] senere skæbne. Hvis denne tilbageholdenhed skulle skyldes sikkerhedsspørgsmål, kan det undre, at ansøgeren, der var gode venner med […] og dennes bror, efter anholdelsen opsøgte broren på […] bopæl, samt at han under flere efterfølgende telefonsamtaler med ægtefællen bad om at få papirer, der kunne bekræfte hans modsætningsforhold til myndighederne. Ansøgeren har oplyst, at han har slettet den e-mail, hvor han fik dokumenterne tilsendt som vedhæftede filer. Henset hertil, og til ansøgerens øvrige forklaring om, hvornår og hvordan han fik tilsendt de først under nævnsmødet fremlagte dokumenter, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at dokumenterne er ægte, og nævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen på ægthedsvurdering deraf. Nævnet tilsidesætter herefter endvidere forklaringen om, at myndighederne efter udrejsen har været på ansøgerens bopæl. De påberåbte generelt vanskelige forhold for iranske kurdere kan ikke i sig selv begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. iran/2011/23
