Nævnet stadfæstede i juli 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010. Sagen blev behandlet sammen med sagen vedrørende ansøgerens bror, som indrejste sammen med ansøgeren.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk iraner fra […], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i demonstrationer mod regimet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af myndighederne som følge af sin deltagelse i demonstrationer mod styret. Ansøgeren deltog nogen tid efter valget den 12. juni 2009 i en regeringskritisk demonstration i Shiraz to dage i træk. Han blev på demonstrationens anden dag anholdt og tilbageholdt i omkring et døgn, hvorefter han blev løsladt mod kaution stillet af hans farbroder. Han fik ved løsladelsen at vide, at han ville blive tilsagt til et retsmøde i anledning af sin deltagelse i den ulovlige demonstration. Fra løsladelsen og indtil sin udrejse opholdt ansøgeren sig i 10 måneder i skjul hos sin farbroder. I denne periode blev ansøgerens moders hjem ransaget to gange af myndighederne, der eftersøgte ansøgeren, idet han skulle møde op til retssagen. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive chikaneret af myndighederne, idet ansøgerens ældste halvbroders […] fader for nogle år siden blev dræbt af myndighederne, fordi han uretmæssigt blev beskyldt for at have dræbt en Mullah. Ansøgerens familie er siden blevet chikaneret telefonisk af personer, der angav at være fra Basij. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på afgørende punkter er divergerende i forhold til den forklaring, som ansøgerens broder, […], har afgivet under behandlingen af sin asylsag. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under forklaringen for Flygtningenævnet flere gange har svaret upræcist og afglidende på spørgsmål, ligesom ansøgerens beskrivelse af de asylbegrundende forhold ikke fremstår troværdig og selvoplevet. Ansøgeren har under asylsamtalen med Udlændingeservice i efteråret 2010 forklaret, at han efter sin løsladelse tog hjem til sin farbroder, hvor hverken ansøgerens moder eller broderen […] var til stede, og at broderen blev anholdt og tilbageholdt samme dag som ansøgeren, hvorfor brødrene først så hinanden ved […] løsladelse. Broderen har derimod under samtalen med Udlændingeservice i efteråret 2010 forklaret, at både han og brødrenes moder var til stede hos farbroren den aften, hvor ansøgeren blev løsladt, og at de denne aften talte om ansøgerens tilbageholdelse og begge sov hos farbroderen. Ansøgeren har under forklaringen for Flygtningenævnet oplyst, at hans moder to gange var til stede under ransagningerne af familiens bopæl, hvorimod broderen har oplyst, at moderen alene var til stede én gang under ransagningerne af bopælen. Ansøgeren har ikke for Flygtningenævnet kunnet oplyse, hvornår ransagningerne fandt sted. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet forklaret, at myndighederne ved en af ransagningerne medbragte et brev, hvorefter ansøgeren skulle indfinde sig i retten, men han har samtidig forklaret, at moderen, der var den eneste tilstedeværende ved ransagningen, ikke har set noget brev fra myndighederne herom. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservice afgørelse. ” iran/2011/17
