Nævnet meddelte i marts 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2008. I foråret 2009 gennemførte ansøgeren en sprogtest, idet der var tvivl om hans identitet. Ansøgeren havde forklaret, at han havde haft aktiviteter for et kurdisk politisk parti, og at han havde modtaget en tilsigelse fra myndighederne. Flygtningenævnet fandt efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger til sagen og navnlig forklaring i nævnsmødet, at ansøgeren havde fremstået som en person, der umiddelbart og uden forbehold havde besvaret spørgsmål om det hændelsesforløb, som dannede baggrund for ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet lagde derfor ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lagde herefter vægt på, at ansøgeren, der var analfabet, og som på sin fødeegn havde arbejdet som hyrde for sin onkels dyr lige indtil udrejsen, via en kammerat havde fattet interesse for Komalah (Zahmatkeshani) og i mere end et år forud for udrejsen i slutningen af 2008 havde deltaget i politiske drøftelser med den tidligere nævnte kammerat og en anden kammerat. Denne var den sidste person af de tre i gruppen. Ansøgeren havde forklaret, at han flere gange sammen med den førstnævnte kammerat havde uddelt politisk materiale, selvom ansøgeren på grund af manglende læsekundskaber ikke nærmere havde kunnet redegøre for indholdet. Ansøgerens oplysninger om, at begge kammerater var forsvundet, og at onklen havde advaret ansøgeren og oplyst om, at efterretningstjenesten havde ransaget ansøgerens bopæl, fundet det nedgravede materiale og taget ansøgerens moder og søster med til afhøring, fandt Flygtningenævnet bestyrket ved ansøgerens forklaring og oplysninger om hans livsforhold i landsbyen i øvrigt. Det indgik i Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens troværdighed, at ansøgerens måde at svare på i nævnsmødet havde fremstået som præget af den opvækst, han havde haft under sit hidtidig liv i landsbyen, der bestod af 120 til 150 huse. Flygtningenævnet lagde på denne baggrund videre til grund, at den tilsigelse, som ansøgeren først havde fremlagt i forbindelse med mødet i begyndelsen af 2010 på den beskikkede advokats kontor, fremstod rimelig forklaret i forhold til det sene fremlæggelsestidspunkt. Det fremgik af tilsigelsen, der rettelig var dateret i begyndelsen af 2009, at ansøgeren skulle møde et par dage senere end den daterede dato i domhuset. Idet Flygtningenævnet herefter lagde til grund, at det materiale, som ansøgeren havde opbevaret, havde været agitationsmateriale fra Komalah mod det iranske styre, og da ansøgerens aktivitet for Komalah ansås for båret af ansøgerens politiske tilslutning til Komalah, fandt Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran efter de foreliggende baggrundsoplysninger måtte anses for at risikere en forfølgelse, som omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2010/17.
