Nævnet meddelte i august 2008 opholdstilladelse (B-status) til en mindreårig mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet tiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring havde nævnet taget særlig hensyn til, at ansøgeren var 16 år gammel. Ansøgeren havde i sin forklaring på en uforbeholden og en umiddelbar måde besvaret spørgsmål i nævnsmødet, og nævnet havde efter en samlet vurdering af ansøgerens oplysninger fundet, at oplysningerne i al væsentligt kunne lægges til grund. Dette gjaldt, uanset ansøgeren først til den beskikkede advokat ifølge dennes indlæg havde oplyst om en natlig skudepisode i foråret 2007, og uanset Udenrigsministeriets kilde ifølge Udenrigsministeriets notat havde vurderet, at den tilsigelse og rykker fra domstolen i Shiraz, som ansøgeren havde modtaget i kopi under sit ophold i Danmark, ikke var kopi af ægte dokumenter. Nævnet lagde herefter til grund, at ansøgeren, der ikke forud havde problemer med de iranske myndigheder, efter opfordring fra nogle lærere på det gymnasium, hvor ansøgeren var elev, havde deltaget i en demonstration mod regimet og for frihed og ytringsfrihed i foråret 2007. Ansøgerens fætter havde også deltaget. Ansøgeren var blevet slået af en betjent og var kommet på hospitalet, men var blevet udskrevet dagen efter. Ansøgerens gymnasium havde meddelt, at ansøgeren herefter ikke kunne fortsætte som elev på gymnasiet. Ansøgerens forklaring herom var bestyrket ved den fremlagte erklæring fra foråret 2007 fra skoleinspektøren på gymnasiet, som var vedhæftet som bilag til sagen, men først oversat i nævnsmødet. Ansøgeren var blandt andet sammen med sin fætter fortsat med at skrive slogans og uddele løbesedler på opfordring fra de demonstrerende læreres organisation. En nat i foråret 2007 havde ansøgeren været fører af en personbil. I bilen havde siddet tre andre, herunder en person på cirka 30 år, der var stærk modstander af regimet. Den pågældende havde dirigeret bilen til et bestemt sted og her skudt med en pistol mod en navngiven myndighedsperson, der var blevet ramt i ansigtet. Efterfølgende havde ansøgeren taget ophold i hjemmet, men var flygtet senere i foråret 2007, da en række personer fra enten politiet eller efterretningstjenesten havde indfundet sig for at anholde ansøgeren. Ansøgeren havde taget ophold hos sin bedstefar, hvorefter han i foråret 2007 efter sin bedstefaders bestemmelse var udrejst af Iran. Nævnet lagde efter ansøgerens oplysninger til grund, at ansøgerens fætter og den nævnte 30-årige person var blevet anholdt, fætteren en uge efter ansøgerens udrejse, og at disse nu havde været anholdt i cirka halvandet år. Det indgik endvidere i nævnets samlede vurdering, at ansøgerens far gennem en årrække havde tilkendegivet sin modstand mod de iranske myndigheder, og at faderen herunder havde været frihedsberøvet i Iran og siden var flygtet. Endvidere havde ansøgerens lillebror været kortvarigt tilbageholdt, og ansøgerens mor, der fortsat boede i hjemmet i Shiraz, havde måttet stille et skøde som kaution for at få lillebroderen løsladt. Nævnet fandt, at en samlet vurdering af ansøgerens forhold på den ovennævnte baggrund indebar, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran kunne risikere hos de iranske myndigheder at blive udsat for en umenneskelig eller nedværdigende behandling, og at ansøgeren derfor havde krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2008/9
