Nævnet stadfæstede i august 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2006. Ansøgeren havde forklaret, at hun var aktiv for et parti, der kæmper for arabernes rettigheder. To af ansøgerens brødre var medlemmer af partiet. Den 15. april 2005 deltog ansøgeren i en demonstration rettet mod det iranske styre. Ansøgerens søskende deltog i demonstrationen. En af ansøgerens brødre bad hende om at medbringe nogle flag og papirer. Under demonstrationen blev der råbt slagord mod styret. Ansøgeren hørte skud og flygtede sammen med to af sine brødre. En anden af ansøgerens brødre og hendes søster forsvandt og blev fundet dræbt nogle måneder efter demonstrationen. Cirka en måned efter, at ligene af ansøgerens bror og søster blev fundet, ransagede de iranske myndigheder ansøgerens families bopæl. I ansøgerens værelse fandt myndighederne nogle cd’ere indeholdende politisk materiale, som de konfiskerede sammen med ansøgerens id-kort. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk araber fra Iran. Nævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagde nævnet vægt på, at ansøgeren havde forklaret divergerende på flere punkter og ikke havde kunnet oplyse nærmere om væsentlige punkter i det angivne forløb. Ifølge samtalen hos Udlændingeservice havde ansøgeren forklaret, at hun afsluttede sin gymnasiale uddannelse i sommeren 2005 og herefter deltog i et fem måneders forberedelseskursus. Under nævnsmødet havde ansøgeren forklaret, at hun havde afsluttet sin gymnasiale uddannelse flere måneder forud for demonstrationen den 15. april 2005, fordi hun var særlig dygtig, samt at hun ikke havde deltaget i et forberedelseskursus, men alene læst hjemme. Ansøgeren havde forklaret, at hun ikke havde følt sig tryg ved tolken ved samtalen. Nævnet fandt ikke, at dette på overbevisende måde kunne forklare, hvorfor hun skulle have afgivet urigtige oplysninger om sine uddannelsesforhold. Nævnet lagde herefter ansøgerens oprindelige forklaring til grund om uddannelsesforholdene. Ansøgeren havde i øvrigt under nævnsmødet forklaret, at hendes politiske aktiviteter startede efter demonstrationen, og at der cirka syv måneder efter demonstrationen var sket husransagning på bopælen, hvilket havde fået ansøgeren til at flytte til sine morbrødre i en nærliggende landsby, hvor hun opholdt sig, indtil hun tog til Teheran i november 2006. Nævnet bemærkede, at det forekom usandsynligt, at ansøgeren uden at blive pågrebet havde kunnet opholde sig cirka et år hos morbrødrene efter den angivne husransagning. Nævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter havde været upræcis og til dels uoverensstemmende. Ifølge samtalen hos Udlændingeservice havde ansøgeren forklaret, at hun til at begynde med hjalp sine søskende. Over for nævnet havde ansøgeren forklaret, at hun først begyndte sine aktiviteter efter demonstrationen og efter at hendes søskende var forsvundet eller gået under jorden. På baggrund af det anførte kunne nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren var eftersøgt af myndighederne på grund af politiske aktiviteter. Det forhold, at ansøgeren er af arabisk afstamning, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Det bemærkedes herved, at den diskrimination, der udøves over for den arabiske del af befolkningen i Iran, ikke fandtes at være så omfattende og intensiv, at den kunne anses for forfølgelse i flygtningekonventionens forstand. Det forhold, at ansøgeren havde fået et barn uden for ægteskab med en herboende mand, kunne ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun forud for udrejsen havde været udsat for en konkret og individuel forfølgelse, eller at hun ville være i risiko herfor ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren havde heller ikke sandsynliggjort, at hun ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Iran/2008/12
