Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at myndighederne ikke vil kunne beskytte ham imod militserne, som tvangsrekrutterer personer, og som han har haft problemer med tidligere. Ansøgeren frygter videre to af sine farbrødre ved navn [A] og [B] samt sin fætter [C] som følge af, at ansøgeren er gået fra [A]s datter. Ansøgeren frygter endvidere Daesh. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende militserne oplyst, at han er født i et shia-domineret område i Bagdad. Ultimo april eller primo maj 2012 modtag ansøgerens mor et brev, hvori der stod, at alle der boede i deres hus skulle forlade huset inden for en bestemt angivet dato, ellers ville huset blive brændt. Brevet var underskrevet af militsen [D]. Familien gik til politiet med brevet, og politiet kom til familiens hus, hvor de blev frem til klokken tre-fire om natten. Syv dage efter modtagelsen af brevet, blev der sat ild til familiens hus. Ansøgerens mor, moster og søster befandt sig i huset imens, og efterfølgende blev de kørt på hospitalet. Mosteren og søsteren døde som følge af de skader, de havde pådraget sig i forbindelse med branden. Politiet skrev en rapport, men politiet foretog sig ikke andet. Efter branden solgte familien huset. Omkring en måned efter søsterens død, flyttede familien til Mosul, hvor familien havde nogle slægtninge. Ansøgeren og familien hørte aldrig fra militsen igen. Ansøgeren blev én gang passet op af et par medlemmer af en lokal milits kaldet [1] og [2], som var truende og brugte ukvemsord. Medlemmer fra militsen har forsøgt at rekruttere ansøgeren til militsen tre til fire gange, og han har modtaget en truende lydfil fra et militsmedlem gennem Facebook i november 2015. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sine to farbrødre og fætteren oplyst, at han blev gift med [A]s datter [Z] i 2013. Det var et arrangeret ægteskab. Efter seks til otte måneders ægteskab blev parret uvenner. Ansøgeren kørte [Z] til hendes familie, og ansøgeren sagde, at [Z] ikke længere var hans ægtefælle. Ansøgeren skændtes med [Z]s familie, og i den forbindelse blev ansøgeren slået af [Z]s bror. Ansøgeren familie og [Z]s familie forsøgte forgæves at løse konflikten. Farbrødrene og fætteren har ikke truet eller gjort ansøgeren fysisk fortræd. Ansøgerens fætter, [C], har i forbindelse med konflikten truet ansøgeren fem til seks gange. Første gang blev ansøgeren truet som følge af, at ansøgeren afleverede [Z] hos familiens bopæl, og sidste gang blev ansøgeren truet telefonisk, mens han opholdt sig i Tyrkiet. Anwar har truet med at udøve fysisk vold mod ham. Ansøgeren har samtidig af sine fætre og kusiner fået oplyst, at [C] gerne vil finde ansøgeren. Ansøgeren har ikke oplevet, at [C] har forsøgt at opsøge ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende Daesh oplyst, at medlemmer af Daash bortførte hans far og andre voksne mænd i 2014, efter at Daesh havde indtaget Mosul. Sidenhen har ansøgeren ikke set sin far. Ansøgeren og hans familie har efterfølgende ikke oplevet problemer med Daesh. Flygtningenævnet kan i det væsentlig ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ad militser: Ansøgeren har forklaret, at den pågældende milits har forsøgt at hverve ham blandt andet ved at tilbyde penge. De har ikke fremsat trusler eller i øvrigt anvendt tvang. Militsen ophørte med at forsørge at hverve ham forud for branden i maj 2012. Ansøgeren har forklaret, at han ikke efter branden har haft konktakt med militsen. Han forklarer, at han har flere familiemedlemmer, der er bosat i samme kvarter, som ham selv, at han har været i Bagdad i en måned forud for flugten, og at hans mor jævnligt har været i Bagdad, uden at nogen har opsøgt dem som følge af en eventuel konklift med ansøgeren. Nævnet finder ikke at en eventuel konflikt har haft en intensitet, der kan medfører asyl og lægger endvidere vægt på, at eventuelle konflikter ligger forud maj 2012. Det forhold at ansøgeren har forklaret, at militslederen har truet ham over Facebook i 2015, og at hans morbror har anmeldt militslederen til myndighederne, hvilket i øvrigt har medført militslederens fængsling, kan ikke føre til et andet resultat. Ad ægteskab: Ansøgeren har forklaret, at der som følge af ophævelse af ægteskaber opstod problemer med to af hans farbrødre og en fætter. Bortset fra at han en enkelt gang har været op og slås med fætteren, er der ikke anvendt vold. Ansøgeren har forklaret, at hans tidligere hustru nu er gift igen. Han har endvidere forklaret under nævnsmødet, at han ikke er sikker på, at farbrødrene fortsat er efter ham. Flygtningenævnet finder ikke, at konflikten har den fornødne intensitet og lægger i øvrigt vægt på, at skilsmissen fandt sted i 2013/2014. Ad ISIS: Ansøgeren har forklaret, at han ikke har haft individuelle konflikter med ISIS. Herefter og da ISIS er fordrevet fra Mosul finder nævnet ikke, at forholdet kan medføre asyl. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/32/SME
