Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er irakisk statsborger, etnisk kurder og har oplyst at være ateist fra [en landsby i] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL, idet han har haft konflikter med [F] og [S], der er medlemmer af ISIL. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter sin bror og hans meget religiøse venner, fordi han har delt islamkritiske indlæg på Facebook. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han en dag i [foråret] 2015 skulle installere et klimaanlæg for [F] og [S], der kom fra ansøgerens landsby. Mens ansøgeren blev vist, hvor klimaanlægget skulle installeres, spurgte [F] ansøgeren, om han bad til Gud. Ansøgeren fortalte ham, at han ikke bad til Gud, fordi han ikke var religiøs. Dette blev [F] meget vred over. Der opstod i den forbindelse håndgemæng mellem ansøgeren og [F], mens [S] holdt vagt. [F] stak ansøgeren i ryggen, idet der kom en bil. Derefter flygtede han sammen med [S]. Ansøgeren anmeldte knivoverfaldet til politiet, og i [efteråret] 2015 oplyste politiet, at [F] var blevet fængslet i Kiruk, fordi han havde tilknytning til ISIL. To gange før udrejsen blev ansøgeren chikaneret af [F]s og [S]s familiemedlemmer. Ansøgeren udrejste af Irak i [efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har afgivet en forklaring til de finske myndigheder, der på centrale punkter er anderledes, end hans forklaringer ved samtaler i Danmark. Han har således til de finske myndigheder forklaret, at han er sunni muslim. Han har endvidere forklaret, at han ikke er blevet truet direkte. Han har som asylmotiv alene henvist til de generelle forhold for kurdere i det område, hvor han boede. Han nævnte således overhovedet ikke, at han var flygtet på grund af religiøse konflikter. Først ved samtaler i Danmark forklarede han, at han er ateist, og at hans ansøgning om asyl i det væsentlige skyldes dette forhold. Det forhold, at han er ateist, har efter hans forklaring medført, at han har været udsat for såvel livsfarlig vold som chikane og trusler. Ved de senere samtaler har han yderligere forklaret, at han frygter sin bror, der angiveligt er fanatisk muslim. På forespørgsel om hvorfor ansøgeren ikke oplyste de finske myndigheder om, at han er ateist, har ansøgeren for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke ville have problemer med sin i Finland boende onkel. Dette er ikke i overensstemmelse med, hvad ansøgeren har forklaret ved gensamtale af [efteråret] 2017 side 10, hvor han alene oplyste, at han fulgte sin onkels råd om, hvad han skulle sige til de finske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke ansøgerens forklaring på de divergerende oplysninger til de danske og finske myndigheder sandsynlig. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren oplyser at være ateist, er af helt afgørende betydning for hans asylansøgning i Danmark. Derfor er det også et forhold, som han med lethed kunne have oplyst til de finske myndigheder uanset, at afhøringen hos disse var meget kortvarig. Endvidere finder Flygtningenævnet ikke, at det er sandsynligt, at ansøgeren kunne få problemer med sin onkel i Finland, blot fordi han til de finske myndigheder oplyste at være ateist. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens familie efter hans forklaring har været bekendt med dette i mange år. Ansøgeren har heller ikke givet nogen grund til, hvorfor hans onkel automatisk skulle kunne få viden om, hvad han har forklaret til de finske myndigheder. Endelig har ansøgeren om en central del af sit asylmotiv forklaret, at han ikke ønsker at skjule, at han er ateist. Ansøgerens generelle troværdighed må endvidere drages i tvivl på grund af de væsentlige divergerende oplysninger, han har givet ved samtaler med de danske myndigheder. Han oplyste således ikke ved sin første samtale, at hans bror var stærkt religiøs, og han oplyste heller ikke, at han frygtede broren. Han henviste alene til en konflikt med de personer, der havde tilføjet ham et knivstik. Ved asylsamtalen oplyste han derimod, at han efter sin udrejse var blevet klar over, at hans bror var salafist. Ved gensamtale af [efteråret] 2017 forklarede han imidlertid, at broren altid havde været en radikaliseret salafist. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til hvem, der havde rådet ham til at udrejse af Irak, jf. referatet af gensamtalen af [efteråret] 2017 side 7 forneden. Flygtningenævnet finder ikke, at indholdet af ansøgerens Facebook profiler kan føre til et andet resultat. Således som sagen er oplyst for Flygtningenævnet, er der ikke tale om udtryk for ateisme, men om religiøs satire. Det er endvidere helt uoplyst hvem, om nogen, i Irak, der er bekendt med indholdet. Ansøgeren oplyser at have modtaget trusler, men han har kun i stærkt begrænset omfang kunnet underbygge dette. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Irak vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/29/mme
