Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurdisk badhini fra Dohuk, Kurdistan, Irak. Ansøgeren har oplyst, at han er ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin kærestes familie eller de islamiske partier i landet, idet nogle billeder af ansøgeren og hans kæreste er blevet offentliggjort. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren oplyst, at han mødte sin kæreste i 2011, hvorefter de regelmæssigt talte i telefon og mødtes. I 2013 blev ansøgerens kæreste forlovet med en mand og i 2014 tvangsgiftet med ham. Ansøgeren blev ved med at mødes med sin kæreste. I 2015 mistede ansøgerens kæreste sin telefon, som indeholdt billeder af ansøgeren og hende. Herefter blev både nogle billeder og en video af ansøgeren og hans kæreste med seksuelt indhold delt på sociale medier, herunder Facebook og Instagram. Ansøgeren blev af sin kæreste opfordret til at forlade landet, hvorfor ansøgeren tog hjem til sin ven, hvor han opholdt sig i 20 dage. Mens ansøgeren opholdt sig hos sin ven, fik han at vide, at hans bopæl og arbejdsplads var henholdsvis blevet opsøgt af ukendte personer og politiet. Ansøgeren udrejste fra Irak [i sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om asylmotivet fremstår divergerende, usammenhængende og utroværdig. Ansøgeren har til forskellige samtaler med Udlændingestyrelsen og i advokatindlægget forklaret divergerende om, hvem han var sammen med, da [hans kæreste] ringede og fortalte, at hun havde set billederne og rådede ham til at flygte. Han har tillige forklaret divergerende om antallet af samlejer med [hans kæreste] og om, hvor han satte hende af efter deres møder. Han har dertil over for Udlændingestyrelsen forklaret upræcist om, hvorvidt [hans kærestes] familie kendte til billederne og om, hvad der skete med hende. Endelig har han over for Udlændingestyrelsen forklaret upræcist om, hvem der havde kendskab til deres forhold. Ansøgerens forklaring om hans kendskab til profilen med billederne og om hans reaktion, da [hans kæreste] ringede og sagde, at han var i fare forekommer mindre sandsynlig. Det forekommer således mindre sandsynligt, at han kendte til profilen, og at hans ven og [hans kæreste] tillige kendte til profilen og fandt billederne i nær tidsmæssig sammenhæng, når han ikke har været i stand til at forklare nærmere om profilen. Det forekommer tillige mindre sandsynligt, at han kun bekymrede sig om sin egen sikkerhed, da [hans kæreste], som i første omgang måtte være i større fare, ringede og advarede ham, og at han således hverken på det tidspunkt eller senere sikrede sig, at hun var i sikkerhed. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring om han og [hans kærestes] forhold, hendes families position og tilknytning til paramilitære organisationer samt den fare, han angiveligt udsatte sig selv og [hans kæreste] for ved at indlede og fortsætte forholdet og dokumentere det på film og fotos fremstår usammenhængende. Det forekommer i den forbindelse usammenhængende og usandsynligt, at han skulle turde forsvinde med hende i op til 5 timer ad gangen, og at han tillige ikke sikrede sig, at de angivelige optagelser af dem sammen blev slettet. Ansøgeren har svaret afglidende og upræcist på spørgsmål om han og [hans kærestes] fremtidsplaner og på karakteren af deres forhold, efter han fandt ud af, at hun var blevet forlovet og gift. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til nærmere at forklare de nævnte divergenser eller uddybe sin forklaring nærmere. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med [hans kærestes] familie eller med andre i Irak. Det ændrer ikke herved, at ansøgeren har fremlagt udskrift af billeder af sig selv og en pige og af en facebookprofil, der hedder [navn på profilen], som ikke længere eksisterer. Det ændrer heller ikke herved, at han har fremlagt to dokumenter, der angiveligt er indkaldelser af ham til møde i retten og en anholdelsesbeslutning. Der er herved lagt vægt på det sene tidspunkt for dokumenternes fremkomst og på baggrundsoplysningerne om Irak, hvoraf det fremgår, at falske og forfalskede dokumenter er forekommende og lette at få fat i. Flygtningenævnet finder herefter og efter bevisvurderingen, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på en ægthedsvurdering af dokumenterne. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/27/HZC
