Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Sagen blev sambehandlet med følgende sag: Irak/2019/22/GJEY.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af medlemmer fra Patriotic Union of Kurdistan (PUK) eller af personer fra [E]-klanen, fordi der opstod en konflikt om olie mellem PUK og [E]-klanen, som følge af ansøgerens transport af olien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren arbejdede som chauffør for oliefirmaet ved [B], som var ejet af PUK. Natten mellem [dato 1] og [dato 2] [vinter] 2015 kørte ansøgeren og flere andre chauffører mod Kirkuk for at hente olie fra [E]-klanen. De kørte i tre sikkerhedsbilet og tre biler med koordinatorer, som skulle organisere handlen. [E]-klanen tilbageholdt koordinatorerne, fordi [B] ikke havde betalt for de sidste to til tre leveringer af olie. Medlemmerne af [E]-klanen udsatte ansøgeren og de andre chauffører for fysiske overgreb og trusler, før de fik lov til at køre. De fik at vide, at de havde en måned til at betale de penge, som [B] skyldte. På vej tilbage til [B] blev de stoppet af vagterne fra [B]. De blev bedt om at køre lastbilerne ud til de store haller uden for Sulaymaniyah. I hallerne blev ansøgeren og de andre chauffører mødt af en brigadegeneral og en gruppe vagter. Brigadegeneralen truede dem med, at de ville blive slået ihjel, hvis de fortalte nogen om episoden med [E]-klanen, og at de fremover ville blive overvåget. Senere samme aften den [vinter] 2015 blev ansøgeren ringet op af et ukendt nummer, hvor en mand oplyste, at ansøgeren og de andre chauffører hurtigst muligt skulle skaffe de penge, som [B] skyldte. Den [vinter] 2015 blev ansøgeren på ny ringet op af et ukendt nummer, hvor en mand truede ansøgeren med, at ansøgeren ville blive slået ihjel, hvis [B] ikke betalte de penge, som de skyldte. Natten til den [vinter] 2015 udrejste ansøgeren og ansøgerens bror ved navn [C] af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at episoden forekommer ret enkel og over en kort tidsperiode, hvorfor det må forventes, at ansøgeren har et ret deltaljeret kendskab til asylmotivet. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring forekommer ulogisk, idet det ikke forekommer troværdigt, at en magtfuld klan skulle holde uprofilerede og løst ansatte chauffører ansvarlige for firmaets eventuelle gæld, i stedet for at beslaglægge firmaets tankvogne, der må antages at repræsentere en betydelig værdi. Ansøgeren har forklaret divergerende på væsentlige punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor mange tankvogne, der var i konvojen samt antallet af ledsagervogne. Han har forklaret divergerende om, hvorvidt [E]-klanen beholdt en eller to biler, om tankvognene kørte tilbage til det sted, hvor de startede, eller blev dirigeret til en lagerbygning tæt på PUKs kontor, antallet af telefoniske trusler, om truslerne alene omfattede ansøgeren eller også hans familie, og om han efterfølgende kontaktede [B] for at anmode dem om at betale det skyldige beløb. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren forklaring var udetaljeret og ikke forekom selvoplevet. Som følge af ovennævnte tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/21/GJEY
