Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og har været sunnimuslim, men er nu ateist, fra Bagdad, Irak. Ansøge-ren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at ansøgeren vil blive fængslet på livstid af de irakiske myndigheder. Ansøgeren har endvi-dere som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter at blive slået ihjel af militante islamistiske grupper, heriblandt de shiitiske grupper Badr, Jaish al-Mahdi og Hizb ad-Da’wa. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter at blive udsat for overgreb, særligt af Is-lamisk Stat, fordi ansøgeren er ateist. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter al-Qaeda, som efter ansøgerens opfattelse, er det samme som Islamisk Stat, som ansøgerens brødre, [A] og [B], og ansøgerens ældste søn [C], er en del af. Ansøgeren har til støtte for sit asyl-motiv om de irakiske myndigheder oplyst, at ansøgeren frygter at blive fængslet på livstid som følge af ansøgerens ansættelse som sikkerhedsvagt for [D]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om de shiitiske grupper oplyst, at ansøgeren i juni eller juli 2003 blev truet og beskudt to gange af shiamilitserne, herunder Badr, Jaish al-Mahdi og Hizb ad-Da’wa, fordi ansøgeren tidligere var sun-nimuslim. Ansøgeren har endvidere oplyst, at ansøgerens navn samt billede af ansøgerens ansigt har været i fjernsynet i forbindelse med ansøgerens løsladelse fra fængslet i 2011. I den forbindelse blev det nævnt, at ansøgeren arbejdede som vagt for [D], som efter Saddam Husseins fald blev en frem-træden irakisk politiker. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at ansøgeren er ateist oplyst, at mange fra ansøgerens område i Irak ved, at ansøgeren er ateist, hvorfor ansøgeren ikke kan skjule, at han ikke længere er sunnimuslim, men er ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om al-Qaeda og Islamisk Stat oplyst, at ansøgeren har arbejdet for de internationale styrker. Fra 2004 er ansøgeren gentagne gange blevet truet af al-Qaeda, fordi ansøgeren arbejdede som chauffør for Transportministeriet i koalitionsregeringen. Ansøgerens arbejde gik ud på at transportere personel fra koalitionsstyrkerne, heriblandt militærpersoner fra henholdsvis Irak og USA. For en periode skulle ansøgeren parkere sin bus ved ansøgerens egen bopæl. På en ukendt dato i sommeren 2004 modtog ansøgeren et trusselsbrev, som var fastgjort i bussens siderude. I brevet stod, at ansøgeren skulle indstille sit arbejde for Transportministeriet. Brevets afsender var en person ved navn [E] og [F] fra området Belad al-Rafdeen. Ansøgeren har herudover modtaget et ikke nærmere bestemt antal opkald med trusler fra al-Qaeda. Ansøgeren er i perioden mellem 2005 og 2006 blevet beskudt tre til fire gange af al-Qaeda, hvoraf ansøgeren en af gangene blev ramt i maven. Ansøgeren er også blevet truet på livet af andre indsatte, som ansøgeren formoder, er fra al-Qaeda, da ansøgeren var fængslet af de amerikanske styrker. I 2011 modtog ansøgeren igen et trusselsopkald fra al-Qaeda eller Islamisk Stat, og de forsøgte to gange at slå ansøgeren ihjel. Den 24. november 2011 forlod ansøgeren Irak og bosatte sig i Tyrkiet frem til 2015. I Tyrkiet modtog ansøgeren trusselsopkald fra al-Qaeda eller Islamisk Stat, og ansøgeren er blevet beskudt af dem i henholdsvis 2013 og 2014. Ansøgeren har også modtaget trusselsopkald fra al-Qaeda eller Islamisk Stat under ansøgerens op-hold i Danmark. Ansøgeren har hertil oplyst, at truslerne kom fra ansøgerens brødre, [A] og Rah-man, og ansøgerens ældste søn, [C]. Sidstnævnte har truet ansøgeren på livet, fordi ansøgeren har bragt skam over islam ved at rejse til Europa. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har lagt vægt på, at ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende og usammenhængende, at han i ikke uvæsentlig omfang har udbygget sin forklaring og svaret afglidende. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring til grund, men nævnet finder, at ansøgeren ikke herved har sandsynliggjort, at betin-gelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har arbejdet som buschauffør for det irakiske transportmini-sterium, og at han har været fængslet i en længere periode. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren var uretmæssigt fængslet, og at han modtog en undskyldning og blev tilkendt erstatning, da han blev løsladt. Endelig lægger nævnet på baggrund af de fremlagte dokumenter til grund, at ansøgeren blev genansat i transportministeriet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han efter sin løsladelse modtog konkrete trusler i form af et trusselsbrev og telefoniske trusler, idet ansøgerens forklaring herom fremstår meget vag og divergerende, ligesom ansøgeren har svaret afglidende. Nævnet finder det i den forbindelse mindre sandsynligt, at ansøge-ren inden fængslingen i en længere periode skulle have modtaget løn fra Transportministeriet uden at arbejde, fordi ansøgeren havde modtaget et trusselsbrev. Nævnet kan heller ikke lægge ansøge-rens forklaring om sin konflikt med sin søn eller brødre til grund, eller at ansøgeren er forsøgt likvi-deret flere gange, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Flygtningenæv-net tilsidesætter ligeledes ansøgerens forklaring om sin konflikt med de irakiske myndigheder, der ligger efter den uretmæssige fængsling, fordi ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst om denne konflikt i sit asylansøg-ningsskema af [efterår] 2015 eller til oplysnings- og motivsamtalen [forår] 2016, hvor ansøgeren tværtimod oplyste, at han aldrig havde haft konflikter med de irakiske myndigheder. Derudover har ansøgeren forklaret, at han i 2011 blev frikendt på alle punkter, modtog en undskyldning og blev tilkendt erstatning for uretmæssig fængsling. Endelig kunne ansøgeren anskaffe sig et nationalitet-spas og udrejse legalt af Irak i 2011. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at hans væsentligste konflikt er med de irakiske myndigheder. Ansøgeren har på denne baggrund ikke sand-synliggjort en konflikt med de irakiske myndigheder, herunder at han risikerer at blive fængslet på livstid som følge af sin ansættelse som sikkerhedsvagt for [D]. Den chikane, som ansøgeren har forklaret, at han har oplevet som del af et sunnimuslimsk mindretal, er ikke asylbegrundende. An-søgeren har endvidere forklaret, at han aldrig har praktiseret sin religion, og at han betragter sig selv som ateist. Efter ansøgerens forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ikke har haft konkrete eller individuelle, asylbegrundende konflikter som følge heraf. Flygtningenævnet til-sidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sine konflikter med de irakiske myndighe-der, sunnimuslimske og shiitiske militser og dele af sin familie som konstrueret og utroværdig. An-søgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Ansøgerens advokat har nedlagt principal og subsidiær påstand om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, henholdsvis stk. 2, samt en mere subsidiær påstand om, at sagen udsættes med henblik på vurdering af Tyrkiet som første asylland. Da Flygtningenævnet har realitetsbehandlet ansøgerens ansøgning om asyl, er der ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmålet om Tyrkiet som første asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/2/gjey
