Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, og født sunni muslim fra [A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af shia muslimer, idet han er sunni muslim, og idet det er shia muslimer, der har magten i Irak. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at de irakiske myndigheder vil slå ham ihjel, hvis de ser i hans pas, at han er fra Diyala, idet Diyala er centrum for den sekteriske konflikt mellem shia og sunni muslimer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af shia muslimer, idet han interesserer sig for kristendommen. Endeligt har ansøgeren henvist til, at han frygter, at han ikke vil kunne modtage behandling for sin sygdom i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at byen [A], hvor han er født og opvokset, blev angrebet af Islamisk Stat i sommeren 2014. Ansøgeren var på daværende tidspunkt i Iran i forbindelse med sit arbejde, hvor han transporterede råolie fra Irak til Iran. Efter at have færdiggjort sit arbejde vendte han tilbage til Irak, hvor han tog ophold i en flygtningelejr i nærheden af [B], fordi han ikke kunne vende tilbage til [A]. Ansøgeren opholdt sig i denne flygtningelejr i cirka en måned, hvorefter han tog ophold i en flygtningelejr i området mellem [C] og [D] i cirka seks til syv måneder, før han udrejste legalt af Irak den 28. august 2015. Ansøgerens ægtefælle opholder sig i en flygtningelejr i byen [E] i Diyala provinsen sammen med sine forældre og sin søn. Efter ansøgerens udrejse af Irak spurgte Hashd Al-Shaabi ansøgerens ægtefælle, hvem der var far til hendes barn, og da hun fortalte dem, at ansøgeren var udrejst af Irak, blev hun tilbageholdt og udspurgt om ansøgeren. Ansøgerens ægtefælle blev løsladt efter en uge, idet ansøgeren sendte en kopi af sit pas, hvoraf hans ind- og udrejsestempler fremgik. Ansøgeren har videre oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen efter sin ankomst til Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der angår årsagen til hans udrejse. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren på baggrund af disse forhold kan anses for at være i risiko for konkret, individuel forfølgelse fra hverken de irakiske myndigheder, Islamisk Stat, den shiamuslimske milits Hashd Al-Shaabi eller andre shia muslimer ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt personligt har haft konflikter med nogen parter i Irak, herunder de ovenfor nævnte. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han skulle være i konkret risiko for at blive slået ihjel af de irakiske myndigheder, Hashd Al-Shaabi militsen eller andre shia muslimer, alene fordi han er mand, stammer fra Diyala og er født sunni muslim. Nævnet bemærker endvidere, at Islamisk Stat efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke længere er til stede i Diyala provinsen. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgerens ægtefælle efter hans udrejse har været tilbageholdt en uge efter spontant at have fortalt en person fra Hashd Al-Shaabi om ansøgerens udrejse og tidligere rejseaktivitet mellem Irak og Iran. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at hun blev løsladt, da hun fik en kopi af ansøgerens pas, som hun kunne vise som dokumentation for hans færden. Hun er i øvrigt ikke efterfølgende af den grund blevet kontaktet af den pågældende milits og er nu vendt tilbage til [F] sammen med sine forældre og hendes og ansøgerens søn. Den generelle sikkerhedssituation i Irak er efter de foreliggende baggrundsoplysninger i øvrigt ikke af en sådan karakter, at det må antages, at ansøgeren ved sin blotte tilstedeværelse vil risikere at blive udsat for behandling i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Den omstændighed, at ansøgeren frygter, at han ikke vil kunne modtage behandling for sin psykiske sygdom i Irak, kan heller ikke medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse, da dette vedrører socioøkonomiske forhold, som ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker, at ansøgeren har oplyst, at han blev diagnosticeret som psykisk syg i Irak og har modtaget behandling herfor, inden han udrejste. For så vidt angår ansøgerens oplysninger om, at han er konverteret til kristendommen, finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel. Nævnet har herved taget hensyn til, at ansøgeren er analfabet og er psykisk syg. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke er døbt og ikke har modtaget dåbsundervisning. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2017 har oplyst, at han ikke på det tidspunkt var konverteret, og at han ville vente, til han kunne tale dansk, og fordi han anså sin sygdom for at være lidt en hindring for ham. Ansøgeren har desuden ikke kunnet demonstrere noget særligt kendskab til kristendommen, idet han som følge af sin psykiske sygdom ikke har haft overskud til at gå regelmæssigt i kirke. Herudover har ansøgeren forklaret forskelligt og usammenhængende om, hvornår han begyndte at føle sig kristen og gå i kirke. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han aldrig havde beskæftiget sig med andre religioner end islam, men at han gerne ville lære om kristendom og gå i kirke, men at han ikke vidste hvordan. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han begyndte at gå i kirke i [et andet europæisk land], før han kom til Danmark, og at han også har været i kirke i [et tredje europæisk land]. Ansøgeren har også for nævnet forklaret, at han begyndte at føle sig kristen, da han i Grækenland mødte en nonne, som tog godt imod de flygtninge, der kom sejlende. Ansøgeren har alene kunnet henvise til en række mere generelle betragtninger om kristendommen som årsag til sin konversion. Nævnet finder efter det anførte ikke, at ansøgerens konversion kan anses som udtryk for en reel, indre overbevisning. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgerens Facebook profil er oprettet i [et navn, der er stavet på en anden måde end ansøgerens navn], og at der på den baggrund ikke er grund til at tro, at det materiale, han har postet om sin interesse for kristendommen, skulle have eksponeret ham i forhold til myndigheder eller andre i Irak, herunder Hashd Al-Shaabi. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren kort før samtalen hos sin advokat [i vinteren] 2019 har postet et videoklip på samme Facebook profil, hvor han udtaler sig nedladende og kritisk om de irakiske og de iranske myndigheder. Nævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at Hashd Al-Shaabi på baggrund af dette videoklip skulle have været i stand til at finde frem til ansøgerens kone i [F], idet ansøgerens Facebook profil er oprettet i et andet navn end det, der fremgår af ansøgerens pas, som er fremlagt i sagen. Nævnet bemærker i øvrigt, at det må have formodningen imod sig, at ansøgeren med en viden om, at hans kone skulle være blevet opsøgt og truet af Hashd Al-Shaabi efter dette opslag, skulle have postet et nyt opslag med risiko for, at hun skulle blive udsat for yderligere trusler eller alvorligere følger, hvis dette faktisk havde fundet sted. Som følge heraf tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring på dette punkt og forklaringen om, at hans bror i umiddelbar tilknytning til offentliggørelsen af en yderligere video skulle være blevet bortført fra en flygtningelejr i [E]. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/19/snd
