Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Sagen blev sambehandlet med ansøgerens søsters sag irak/2019/18/mah. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være muslim og bidoon (statsløs) fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af myndighederne, idet hun er udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes far vil slå hende ihjel, fordi hun udrejste uden hans tilladelse, og fordi hun i Danmark er blevet gift og har fået børn uden forældrenes tilladelse. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at ansøgerens mor planlagde ansøgerens og hendes søsters udrejse, fordi moren ønskede, at de begge skulle have en bedre fremtid, og fordi faren ikke længere kunne forsørge dem. Det påhviler en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylgrundlag, som den pågældende påberåber sig, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort hverken sin identitet eller sit asylgrundlag. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait, og at hun er født og opvokset der, til grund, idet forklaringen forekommer divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hendes søster, [A], hvis sag er sambehandlet med ansøgerens, [i sommeren] 2015 ansøgte om og fik udstedt visum til Italien gældende fra [sommeren] 2015 til [efteråret] 2015. Det fremgår af akterne fra visumsagerne, at ansøgningerne er underskrevet og indgivet i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, at ansøgerne har irakisk nationalitet og har et ”ordinary passport” udstedt i Irak. Ansøgerens forklaring om, at hun aldrig har haft et irakisk pas, aldrig har været i Irak, ikke kender noget til et visum og ikke kan svare på, om hun kan have været i Dubai, forekommer på denne baggrund ikke troværdig. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren og hendes søster har forklaret indbyrdes divergerende om udstedelsen af deres rejsedokumenter. Ansøgeren har således til sin asylsamtale forklaret, at de fik taget pasfotos i Kuwait kort tid inden udrejsen, og at de derefter kørte i bil med [B] i 9 – 10 timer for at få ordnet dokumenterne. Ansøgerens søster har derimod til sin asylsamtale forklaret, at agenten en uge plus/minus før deres udrejse tog dem hen til en ambassade i Kuwait, hvor de skulle underskrive nogle papirer. De kørte i lidt mindre end en time. Foreholdt denne divergens forklarede søsteren, at turen tog 9 – 10 timer, og at de overnattede i bilen. Tolken må have misforstået det. Hun kunne ikke huske, at de fik taget et pasfoto. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret påfaldende upræcist og afglidende på spørgsmål om sit nærområde, herunder om sin adresse. Hun har således i asylskemaet oplyst, at hendes seneste adresse i hjemlandet var Vej [X], hus nummer [Z]. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at adressen var ”blok 1, vej nr. [Y], hus nr. [Q]”. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at hun hele sit liv havde boet i ”hus nr. [Q], gade [Y], afdeling/opdeling [Z], distrikt 1”. Foreholdt denne divergens har ansøgeren forklaret, at hun ved udfyldelsen af asylskemaet var i tvivl, om det var gade [Y] eller [X], men at hun siden har talt med sin søster, der fortalte, at de boede i gade [Y]. Foreholdt at søsteren i sit asylskema har anført, at de boede i gade [X], blok 1 og ligeledes i sin asylsamtale har forklaret, at det var gade [X], fastholdt ansøgeren, at de boede i gade [Y], og at hun havde glemt at oplyse om afdelingen/opdelingen tidligere. Ansøgeren har endvidere ikke kunnet forklare nærmere om navne på skoler i området, moskeer, markeder og busselskaber m.v., uanset at hun efter sin forklaring har boet samme sted hele sit liv. Hertil kommer, at ansøgeren og søsteren, der har boet sammen hele livet, har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt deres far betalte husleje for det hus, de boede i, og om hvorvidt faren havde været indlagt på hospitalet. Det svækker endvidere ansøgerens troværdighed, at hun ikke har været i stand til blot tilnærmelsesvis at redegøre for sin rejserute til København. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgernes sprogbrug stemmer overens med ”the Gulf Arabic linguistic community” kan ikke føre til en anden vurdering, hvorved bemærkes, at det i øvrigt fremgår af undersøgelsen, at Gulf Arabic tales i Gulf området, der blandt andet omfatter Kuwait, Saudi Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, og at anvendelsen af Gulf Arabic endvidere udstrækker sig til det sydlige Irak. Nævnet forkaster derfor ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait som utroværdig og tilsidesætter således ansøgerens asylmotiver i det hele. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at det må lægges til grund, at ansøgeren er irakisk statsborger og skal vurderes i forhold til Irak. Ansøgeren har efter sin egen forklaring aldrig har oplevet konflikter med nogen parter i Irak. Nævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/17/mah
