Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger samt medfølgende børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [landsby], [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter overgreb fra shia-militsen Asaib Ahl al-Haq. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at der [i foråret] 2015 blev påsat en brand i ansøgerens søsters bolig. Det blev efterfølgende konstate-ret, at Asaib Ahl al-Haq, der fremkom med trusler, stod bag ildspåsættelsen. [I foråret] 2015 blev der affyret skud mod ansøgerens brødres butik, hvilket resulterede i, at en bror blev ramt i hånden og en anden bror i ryggen. To af ansøgerens sønner var til stede, men blev ikke ramt. [I efteråret] 2015 modtog ansøgerens ægtefælle, [A], en mundtlig trussel fra militsen, da han var ude at købe ind. Omkring tre uger efter denne trussel kom nogle bevæbnede personer til ansøgers bopæl og meddelte: ”Vi skal rense området for jer”. Ansøgerens ægtefælle og søn, [B], talte med personerne. [I efteråret] 2015 om eftermiddagen blev der afleveret et trusselsbrev indeholdende to patroner fra Asaib Ahl al-Haq på ansøgerens bopæl. Den følgende nat forlod ansøgeren og hendes familie bopæ-len og tog ophold i en landsby i tre dage, inden de udrejste af Irak. Ansøgeren blev adskilt fra sin ægtefælle i Tyrkiet. Hun er for kort tid siden blevet bekendt med, at ægtefællen er blevet dræbt af skud i Irak [i efteråret] 2018. Dette fremgår af en dødsattest, som hun er kommet i besiddelse af gennem sin bror Latif i Tyskland. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og dennes børn, [C] og [B], hvis sager er sambehandlet, både hver for sig og indbyrdes har forklaret divergerende på en række centrale punk-ter vedrørende asylmotivet. Der er således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt ansøge-rens to brødre og to sønner ved det angivelige skudattentat [i foråret] 2015 befandt sig inde i en bil, da de blev beskudt, eller befandt sig i brødrenes forretning. Nævnet bemærker herved tillige, at det først under forklaringen for nævnet er oplyst, at brødrenes forretning på tidspunktet for attentatet var blevet lukket som følge af trusler. Der er endvidere forklaret divergerende om, hvor de enkelte familiemedlemmer befandt i ansøgerens families hus, da dette angiveligt blev opsøgt af bevæbnede mænd i starten [efteråret] 2015, herunder om hvor ansøgeren befandt sig og om, hvilke sønner, der sammen med ansøgerens ægtefælle talte med mændene. Nævnet bemærker, at alle ansøgere ifølge forklaringerne var til stede ved denne episode. [C] har herudover om tidspunktet for denne episode til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at den fandt sted i starten af [efteråret] 2015 på et tids-punkt, hvor hun havde forladt universitetet. Der er herudover blandt andet forklaret divergerende om antallet af patroner, der lå i det trusselsbrev, som familien angiveligt modtog [i efteråret], og som var den direkte anledning til udrejsen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [C] til sin oplysnings- og motivsamtale hverken har omtalt ildspåsættelsen [i foråret] 2015, truslerne mod sin far [i sommeren] eller patronerne i trusselsbrevet. Hendes oplysning om, at dette skyldes træthed i for-bindelse med samtalen kan ikke føre til, at nævnet kan se bort fra hendes manglende omtale af disse forhold. Den for Flygtningenævnet fremkomne nye oplysning om, at ansøgerens ægtefælle er blevet dræbt af skud i Irak [i efteråret] 2018, og den i den forbindelse fremlagte dødsattest, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at der ikke foreligger nærme-re oplysninger om baggrunden for det angivelige drab på ægtefællen. Flygtningenævnet finder der-for, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er op-fyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/10/SHH
