Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim af trosretning. Ansøgeren er fra Basrah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin familie og klan, idet hun har vanæret dem ved at gifte sig mod deres vilje. Herudover frygter ansøgeren, at det irakiske politi vil udlevere hendes til hendes familie, hvis de får fat på hende. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun mødte sin nuværende ægtefælle, [H], i [foråret] 2015 foran sin skole i Irak. Efter omkring 2½ måneder besluttede ansøgeren og [H], at de skulle giftes. [ I efteråret] 2015 tog [H] og hans fars fætter hjem til ansøgeren, for at bede ansøgerens far om tilladelse til, at de kunne gifte sig. Ansøgerens far og brødre blev vrede, idet de mistænkte ansøgeren og [H] for at have en forudgående relation, og at de derved havde vanæret familien. Ansøgerens far truede med at slå hende ihjel, hvis han fandt ud af, at de havde haft en relation. Den efterfølgende dag kom ansøgerens onkler, [A] og [M]. [A] truede ansøgeren med at slå hende ihjel, hvis han fandt ud af, at hun havde haft en relation til [H]. [M] fortalte ansøgeren, at han skulle giftes med en af hans sønner. Omkring en måned efter [H’s] besøg, fortalte ansøgeren sin mor, at hun var religiøst viet med [H]. Ansøgerens mor blev vred og tog ud for at fortælle ansøgerens far om det. Den samme dag tog ansøgeren hjem til [H’s] familie, hvor hun overnattede. Dagen efter tog ansøgeren til Bagdad, hvor hun opholdt sig på et hotel i tre dage, før sin udrejse til Tyrkiet. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgerens forklaring om baggrunden for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har således forklaret forskelligt og udbyggende om det forløb, der er centralt for asylmotivet, hvor [H’s] anmodning om tilladelse til at indgå ægteskab med ansøgeren angiveligt blev afvist af ansøgerens familie. Ansøgeren har således under sin seneste asylsamtale [i foråret] 2017 og for nævnet forklaret, at ansøgerens bror angreb [H] ved at slå ud efter ham og true ham med en kniv, hvilket ansøgeren intet har oplyst om under sine tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen eller i asylansøgningsskemaet. Ansøgeren har ligeledes forklaret forskelligt og udbyggende om forløbet efter frieriet, idet hun under den seneste asylsamtale og for nævnet har forklaret, at hun tillige blev truet på livet af sin onkel, hvilket er nyt i forhold til det, som hun oplyste under de to tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen og i asylansøgningsskemaet. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, at hun over for sin far nægtede ethvert kendskab til [H] savner sammenhæng med, at hun under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 ifølge referatet forklarede, at hun forsøgte at overbevise sin familie om tilladelse til at indgå ægteskab med [H], hvilken forklaring hun da også for nævnet – om end ikke særligt overbevisende – har oplyst beror på en misforståelse. Endelig har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvem der hjalp hende i forbindelse med flugten til Bagdad, idet hun skiftevis har oplyst, at personen hed henholdsvis [W] og [K]. Når disse divergenser, der til dels angår væsentlige forhold af betydning for asylmotivet, sammenholdes med, at andre dele af ansøgerens forklaring, herunder om mødet med [H] og om det tidsmæssige forløb i sagen, fremstår usammenhængende og konstrueret, finder nævnet samlet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende æresrelateret konflikt med sin familie, og at hun som følge heraf vil være i risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/1/TBP
