Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra Samawah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin farbror, idet han vil tvangsgifte hende bort til en ældre mand. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hendes far blev fængslet omkring fire år før ansøgerens udrejse af Irak. Ansøgeren og hendes familie boede sammen med ansøgerens fars tre brødre. Efter ansøgerens fars fængsling begyndte ansøgerens farbror, [C], at kontrollere ansøgerens og hendes families liv. Han forbød dem blandt andet at gå ud af huset. Flere af familiens naboer var flyttet ud af Irak, men når de var i Irak, kom de og besøgte ansøgerens hus. Blandt andet besøgte ansøgerens nuværende ægtefælle, [A], og dennes familie ansøgerens hus i Irak, og derudover besøgte en kvinde ved navn [B] og hendes familie også ansøgerens hus i Irak. Omkring to år før ansøgerens udrejse friede [A]’s familie til ansøgeren. Ansøgerens farbror accepterede ikke frieriet, da han ikke ville få nok penge i medgift. Omkring to måneder før ansøgerens udrejse friede en mand ved navn [D] til hende. Ansøgerens farbror accepterede frieriet, idet [D] ville betale ti millioner dinar i medgift. Ansøgeren ville ikke acceptere at blive gift med [D]. Hendes farbror slog hende flere gange for at få hende til at indgå ægteskab med [D]. [B] var på besøg i Irak, og hun aftalte med ansøgerens mor, at hun ville hjælpe ansøgeren ud af landet, da ansøgeren ellers ville blive tvunget til at gifte sig med [D]. Ansøgeren rejste ud af Irak sammen med [B]. De fløj til Sverige, hvorfra ansøgeren tog et tog til Danmark. I Danmark blev ansøgeren hentet af [A], og efter nogle dage blev de gift. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med hendes farbror til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter, ligesom forklaringen fremstår utroværdig, afglidende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende om blandt andet kontakten til [B] forud for udrejsen. Hun har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklaret, at [B] under påskud, for at ansøgeren kunne udrejse uhindret, inviterede ansøgeren og hendes mor til middag, hvilket ansøgerens farbror accepterede. Under samtalen [omkring en måned senere i 2017] har ansøgeren forklaret, at hun klokken 12 om natten løb over til [B], hvor hun opholdt sig indtil klokken tre, hvorefter hun og [B] tog ud i lufthavnen. For nævnet har ansøgeren forklaret, at hun forlod sit hjem klokken tre om natten og løb hen til en taxa, hvor [B] ventede på hende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om blandt andet længden af sin fars fængselsstraf, om sit kendskab til [B], om hvorvidt [B] havde en datter, om hvor [B] forlod hende efter udrejsen og om, hvorvidt det var planlagt forud for udrejsen, at hun skulle rejse til Danmark for at blive gift. Ansøgeren har videre forklaret usammenhængende og afglidende om sin kontakt til sin mor efter udrejsen, herunder om hvorvidt ansøgerens farbror har kendskab til, at ansøgeren og hendes mor har telefonisk kontakt. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren blev gift ganske få dage efter sin ankomst til Danmark, hvis dette ikke havde været besluttet forud for udrejsen. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/98/SSM
