Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og tidligere sunni muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive tvangsrekrutteret til eller slået ihjel af ISIL, fordi ISIL har haft kontrollen over det område, ansøgeren boede i. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de shiitiske militser, fordi han er sunni muslim. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive udsat for repressalier af de irakiske myndigheder og sine morbrødre i Irak, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ISIL fik kontrollen over hans hjemby [A] i 2013 eller 2014. Noget tid herefter blev ISIL fordrevet fra Sadiyah, hvorefter shiitiske militser overtog kontrollen med byen. Militserne ødelagde i den forbindelse ansøgerens fars forretning, og stjal ansøgerens families biler. [I efteråret] 2014 begyndte ansøgeren på universitetet i Bagdad. Imens ansøgeren studerede på universitetet, boede han hos sin morbror. I Bagdad blev ansøgeren chikaneret af shiitiske militser, der spurgte ind til ansøgerens religion og ansøgerens navn. Omkring et år efter ansøgeren var begyndt på universitetet, henvendte en mand sig til ansøgeren og sagde, at han vidste, at ansøgeren var sunni muslim, at han hed [B], og at han kom fra [A]. Omkring to uger senere opsøgte manden ansøgeren på ny og sagde, at han ville slå ansøgeren ihjel, hvis ikke ansøgeren forlod Irak. Dagen efter udrejste ansøgeren af Irak. Efter indrejsen i Danmark har ansøgeren siden [foråret] 2016 gået i kirke, hvor han har deltaget i bibelundervisning, dåbsforberedelse og gudstjeneste. Den [i sommeren] 2016 blev ansøgeren døbt i kirken i [C]. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han flere gange er blevet stoppet ved kontrolposter af shiitiske militser og afhørt, ligesom han ved disse lejligheder nogle gange er blevet hånet og tildelt lussinger på grund af sin sunni-muslimske baggrund. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, hvorefter ansøgeren uden nærmere anledning skulle være blevet opsøgt to gange på universitetet i Bagdad af en ukendt mand, der spurgte ham om hans navn og religion og truede ham til at forlade landet. Ansøgerens forklaring herom fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der har 13 års skolegang, har afgivet forskellige og udbyggende forklaringer om de to episoder, hvor han blev opsøgt. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2016 kunne ansøgeren ikke angive måned eller dato for, hvornår han blev opsøgt, men fortalte, at det skete med en uge til 15 dages mellemrum og sidste gang på dagen før ansøgerens udrejse. Ansøgeren beskrev manden på den måde, at han så almindelig ud, ikke havde tildækket ansigt og var 20-30 år. Ansøgeren oplyste i øvrigt, at manden begge gange spurgte, om ansøgeren hed [B], og om han var sunni-muslim. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2016 har ansøgeren oplyst, at manden var i militæruniform og bevæbnet, men at ansøgeren ikke ved, hvilken milits manden var tilknyttet. Manden gav den første gang udtryk for, at han vidste, at ansøgeren kom fra [A], og manden gik herefter straks uden at foretage sig yderligere. Den næste gang, ansøgeren blev opsøgt, var ca. to uger efter, og det skete ude på parkeringspladsen. Manden sagde ved den lejlighed til ansøgeren, om ansøgeren ikke kunne forstå, hvad der var blevet sagt første gang, og at ansøgeren ville blive dræbt, hvis han ikke rejste ud af landet. For nævnet har ansøgeren forklaret, at manden, der opsøgte ham, var klædt i civilt tøj den første gang og i militært tøj den næste gang. Nævnet finder, at der er tale om to kortvarige episoder, som er helt centrale for ansøgerens asylmotiv, og som han må kunne beskrive mere nøjagtigt, hvis de var selvoplevede. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med de shia-muslimske militser i sit hjemland. Efter det oplyste om, at ISIL ikke længere har kontrollen med ansøgerens hjemområde, er det heller ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden dertil vil have en asylbegrundende konflikt med ISIL. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om at være konverteret til kristendommen til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine overvejelser i forbindelse med, at han efter indrejsen valgte at konvertere og blive døbt efter tre måneders dåbsundervisning, idet han alene har henvist til meget generelle betragtninger om kristen-dommens lære og sit positive møde med kristne mennesker i Danmark, der opfordrede ham til at gå med i kirke. Ansøgeren har desuden ikke kunnet redegøre nærmere for, hvad dåbsundervisningen bestod i, eller henvise til konkrete begivenheder, passager eller vers i Bibelen, som han lægger særlig vægt på eller synes om. Ansøgeren har for nævnet oplyst, at han ikke kan huske datoen for sin dåb, som er den centrale begivenhed i det at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har i øvrigt efter det oplyste ikke gjort sig nærmere overvejelser over risikoen ved at konvertere, og han har givet udtryk for, at han ved en tilbagevenden til Irak vil holde det skjult og ikke praktisere sin tro offentligt. Nævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konvertering er udtryk for en reel indre overbevisning, og at han ved en tilbagevenden vil praktisere sin tro i Irak. Det beror endvidere alene på ansøgerens egen formodning, at hans herboende moster skulle have videregivet hans betroelser om konverteringen til hans familie i Irak, og at de som følge heraf skulle efterstræbe ham. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgeren ved at poste materiale med kristent indhold på sin profil på Facebook under navnet [D] skulle have bragt sig i de irakiske myndigheders søgelys. De generelle forhold for sunni-muslimer i Irak udgør – om end de er vanskelige – heller ikke i sig selv en risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil blive udsat for en behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygt-ningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/96/LINB
