Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Ranya, Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har været menigt medlem af PUK, som han har hjulpet med at hænge plakater op for i en ukendt periode. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter familierne til sine ni underordnede, fordi de anser ansøgeren for at være årsagen til sine underordnedes død. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han var leder af en gruppe peshmergaer i Tel Al-Ward i Irak. På en ukendt dag i slutningen af 2015 angreb ISIL tidligt om morgnen den del af fronten, hvor ansøgerens gruppe befandt sig. Ansøgeren har oplyst, at han selv befandt sig i hovedkvarteret under ISIL offensiven omkring 20-25 minutters gang fra fronten. Ansøgeren hørte folk sige, at ISIL havde angrebet fronten. Ansøgeren gemte sig i et hos som tilhørte en mand ved navn Abu Adnan i tre dage. Efter tre dage havde peshmergaerne genindtaget området, hvorefter ansøgeren fik orlov i ti dage. Familierne til ansøgerens underordnede krævede en forklaring på, hvorfor ansøgeren var i live, mens deres slægtninge var forsvundet. De anmeldte ansøgeren til myndighederne, som tilbageholdt ansøgeren i 15 dage, hvorefter ansøgeren kom for retten, der frikendte ham. Ansøgerens underordnede, Sardar, blev halshugget og tre andre underordnede blev skudt. Begge forhold er blevet optaget på video. Ansøgeren ved ikke, hvordan hans andre underordnede blev slået ihjel. Endelig har ansøgeren oplyst, at han, to dage efter sin løsladelse, henvendte sig til en mægler, der forgæves forsøgte at mægle mellem ansøgeren og familierne til hans underordnede. Da ansøgeren forlod mægleren, blev han overfaldet af tre ukendte personer. Dagen efter rejste ansøgeren til Erbil, hvor han opholdte sig i 10-15 dage, inden ansøgeren udrejste af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han havde våben med, da han skulle hente forsyninger, da han var ved forposten ved fronten. I oplysnings- og motivsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han havde et maskingevær ved navn BKC på sig ved posten, og at han efterlod våbenet, da han forlod posten for at hente forsyninger. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han var bevæbnet med BKC, da han gik fra deres forpost for at hente forsyninger. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han befandt sig, da ISIL angreb, og hvad der skete. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han var på vej tilbage fra hovedkvarteret, efter at han havde hentet forsyninger, og at han efter at have gået et minut, begyndte at se folk løbe mod ham. Han kunne høre, at ISIL var på vej. Ansøgeren løb ind i Abu Adnans hus, der lå 5-6 minutters gang fra hovedkvarteret. Han vidste ikke på dette tidspunkt, hvor hans underordnede befandt sig. Alle de andre peshmergaere, der forsøgte at flygte fra ISIL, blev enten taget til fange, gemte sig eller lykkedes med at flygte. Ansøgeren ved ikke, hvor hans underordnede gemte sig. Ansøgeren så ikke selv ISIL angribe, men han hørte skyderier og så folk flygte. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret blandt andet, at han hørte et sammenstød mellem parterne, og at de andre peshmergaere begyndte at flygte, men at de ikke kunne flygte, idet de var omringet. ISIL angreb peshmergaernes brigade nr. 6, der var i fronten, samt brigade nr. 11 og 4. ISIL skød på ansøgeren og de andre peshmergaere og pershmergaerne skød på ISIL. Det var kun ansøgeren, der endte med at flygte. Ansøgeren råbte til sine underordnede, at de skulle flygte, men de ville kæmpe ved fronten. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan ansøgerens underordnede blev slået ihjel. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at fem af hans underordnede blev halshugget, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen oplyste, at en af hans underordnede var blevet halshugget. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han på en video har set, at hans underordnede Sardar og 2 andre blev halshugget. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der slog Sardar ihjel. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at Mullah Shwan havde halshugget Sardar, hvorimod ansøgeren til gensamtalen [i foråret] 2018 forklarede, at Sardar blev dræbt af en for ansøgeren ukendt person. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange personer, der var på den video, hvor Sardar blev halshugget. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at der udover Sardar var to andre ofre i videoen, hvorimod ansøgeren til gensamtalen har oplyst, at det kun var Sardar, der blev slået ihjel i videoen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår ansøgeren blev bekendt med, at hans underordnede var blevet slået ihjel. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at han under sin orlov blev bekendt med, at hans underordnede var døde, hvorimod ansøgeren til gensamtalen forklarede, at det var et ukendt tidspunkt efter hans orlov, at han blev bekendt med det. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han var i Erbil, da han blev bekendt med, at hans underordnede var blevet dræbt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit forhold til Abu Adnan. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgeren havde spist med ham en gang, hvorimod han til gensamtalen forklarede, at han ofte havde spist sammen med Abu Adnan. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han var vagt en gang hos Abu Adnan og blev behandlet som en hund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad han frygter ved en tilbagevenden til Irak. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han frygtede at blive dræbt af fem af familierne til sine underordnede, hvorimod han til gensamtalen forklarede, at han frygtede at blive dræbt af alle ni familier til sine underordnede, og at han særligt frygtede en familie. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det kun har været muligt for Udlændingestyrelsen at finde oplysninger om angreb ved Tel Al-Ward, der er foregået i [slutningen af] 2015, hvilket ikke stemmer med, at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at angrebet på Tel-Al-Ward foregik omkring tre måneder inden ansøgerens indrejse i Danmark. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/93/FAM
