Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar og et barn fra Irak. Ind-rejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunnimuslimer fra Kirkuk, Irak. Ansøgerne har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin kærestes familie, da de har haft et forhold udenfor ægteskab, og hans kærestes bror blev slået ihjel i et mæglingsforsøg mellem parrets familier. Videre har den mandlige ansøger henvist til, at han frygter sin egen familie, da hans far blev slået ihjel i et forsøg på at mægle. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin familie, da hun har haft et forhold udenfor ægteskab. Til støtte herfor har ansøgerne oplyst, at de mødte hinanden på den mandlige ansøgers arbejde i et minimarked, da den kvindelige ansøger gik i syvende klasse. Efter et par måneder gav den mandlige ansøger den kvindelige ansøger sit telefonnummer, og de havde herefter telefonisk kontakt. Efter at parret havde haft telefonisk kontakt i to år, begyndte de kort at mødes. Den mandlige ansøger friede til den kvindelig ansøger fire gange, men hendes familie ville ikke gå med til ægteskabet, da den kvindelige ansøger var lovet væk til sin fætter. Nogle dage efter sidste frieri opdagede den kvindelige ansøgers bror, at de talte i telefon sammen. Broren slog hende, og ansøgerne blev efterfølgende enig om, at de skulle udrejse. Med hjælp fra den kvindelige ansøgers lærer og sin far, fik hun udstedt et pas, og de udrejste legalt. Efter parrets udrejse har den mandlige ansøgers familie forsøgt at mægle i striden med den kvindelige ansøgers familie, men det førte til, at den mandlige ansøgers far og den kvindelige ansøgers bror blev slået ihjel. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, idet de begge har forklaret konsistent og troværdigt om baggrunden for deres flugt under deres tre samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet. De få divergenser, der har været i den kvindelige ansøgers forklaring, kan ikke tillægges afgørende betydning, idet hun på de væsentligste punkter har formået at redegøre herfor. Ansøgernes forklaringer er i øvrigt underbyg-get af de foreliggende baggrundsoplysninger i blandt andet Migrationsverkets rapport om ”Hedersrelateret våld i Libanon, Syrien och de kurdstyrda provinserna i Norra Irak” af 24. juli 2009 og rapport fra Home Office ”Country Policy and Information Note - Iraq: Kurdish ’honour’ crimes”, august 2017. Det kan ikke føre til en tilsidesættelse af ansøgernes forklaringer, at den mandlige ansøger på opfordring fra ansøgernes advokat i forbindelse med behandlingen af deres sag for nævnet har fremskaffet dokumenter, der angår oplysninger om de to familiemedlemmers død, og om hvis ægthed der kan rejses tvivl. Nævnet bemærker, at ansøgerne begge har været tydeligt berørt under nævnsmødet, da de har skullet berette dels om det første fysiske overgreb for så vidt angår den kvindelige ansøger og dels om nyheden om farens og den kvindelige storebrors død for så vidt angår den mandlige ansøger. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne efter en samlet vurdering har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland vil være i risiko for at blive dræbt, udsat for alvorlige fysiske overgreb eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling fra deres familier, idet ansøgerne efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan forvente reel beskyttelse hos myndighederne. Nævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forhold ikke, at det vil være rimeligt og uden for store besværligheder for ansøgerne at henvise dem, der er kurdere og efter det oplyste ikke har familie eller andet netværk andre steder i Irak, til at tage ophold i en anden del af Irak med et lille barn som et internt flugtalternativ. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, er derfor opfyldt, og Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.”Irak/2018/92/SEL
