Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren på 17 år er araber og shia-muslim fra Al-Helle i Babil provinsen, Irak. Han har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han frygter sin fodboldtræner, der har truet med, urigtigt, at oplyse, at ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren frygter også lokalbefolkningen og sin egen familie/klan, herunder sin far, som er konservativ muslim og vred på ham. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere oplyst, at hans træner to aftener i træk lagde an på ham under fodboldturnering i Frankrig i [sommeren] 2017, hvor de delte værelse. Træneren rørte ansøgerens bryst. Ansøgeren var ikke interesseret og skubbede træneren væk eller trak sig væk fra træneren og forlod værelset. Under den seneste episode råbte de ad hinanden, og træneren gav ansøgeren en lussing på kinden og truede med, at han i Irak ville fortælle, at ansøgeren var homoseksuel, hvis ikke ansøgeren føjede ham. Ansøgeren orienterede fra Frankrig telefonisk sin i Sverige bosiddende faster herom. Fasteren sagde, at ansøgeren skulle tage til Sverige. Ansøgeren nåede kun til Danmark. Han har stadig kontakt med sin faster og sin mor, der bor i Babil med ansøgerens far og søskende. Ansøgeren har også kontakt med 2-3 venner i Irak. Efter flugten til Danmark forsøgte han at få forbindelse med sin far, men røret blev lagt på. Hans mor sagde, at faren var vred på ham og ikke ville tale med ham. Ansøgeren har forstået det således, at hvis han vender tilbage, vil hans far måske forbyde ham at spille fodbold og gå i skole. Der kan også ske noget være. Måske vil faren begå vold mod ham. Han ved ikke med sikkerhed, hvad faren er vred over. Ansøgeren antager, at dette kan skyldes, at han uden farens tilladelse er rejst til Danmark. Det kan også være, at træneren har gjort alvor af truslen og sagt, at ansøgeren er homoseksuel. Det er i Irak farligt at være beskyldt for at være homoseksuel, hvilket kan ende med drab. Fasteren har oplyst, at faren har anlagt sag mod træneren. Han ved ikke præcist, hvad sagen drejer sig om. Træneren er en ældre mand, som der er farligt at have et så alvorligt modsætningsforhold med. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet tiltræder, at ansøgeren, der er 17 år gammel, er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylbehandling, idet han på mødet har svaret på de stillede spørgsmål på en måde, der viser, at han har forstået, hvad asylbehandlingen går ud på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine uoverensstemmelser med sin træner og dermed med sin far til grund. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgerens korte forklaring om det ret enkle begivenhedsforløb er fremstået usikkert og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvorvidt faren sagde noget til ansøgeren, da han fra Danmark ringede til faren. Ifølge gengivelsen af ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen skulle ansøgeren have oplyst, at faren sagde, at ansøgeren ikke skulle komme tilbage til familien. Til nævnet endte ansøgeren derimod efter nogen tøven med at oplyse, at faren slet ikke sagde noget til ham, og at det alene beror på ansøgerens formodning, at det var faren, som lagde røret på. Ansøgeren har endvidere i Flygtningenævnet forklaret udbyggende om flere centrale omstændigheder. Til nævnet har han således som noget nyt forklaret, at træneren i Paris holdt ham fast og derefter slog på ansøgerens hånd, da han forsøgte at komme fri, samt at træneren truede med at slå ham ihjel. Træneren truede tillige ansøgerens far med, at han vil slå dennes familie ihjel. Hertil kommer, at kriminelle personer derefter kom til forældres hjem, hvor de ligeledes fremsatte trusler. Familien måtte af den grund flytte til et andet sted i provinsen, og faren måtte hæve retssagen. Faren tror ikke, at ansøgeren er homoseksuel, men faren er vred på ansøgeren for at have været skyld i den alvorlige tvist, der i klanens øjne er ærekrænkende for ansøgers far. Herefter, og efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger, herunder at ansøgeren kun er 17 år, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/89/JAH
